Bjørnskov: Danmarks vækstproblem skyldes kollektiv økonomisk misrøgt

368724_16_9_large_155.jpg
Opinion
Eksklusivt for kunder
13. sep 2018 KL. 8:25

null

Selvom der næppe udskrives valg før foråret, er valgkampen gået i gang i medierne. Finansloven er et klassisk valgkampsudspil, og Christiansborg genlyder af påstande om, hvor godt det går, og hvad borgen har råd til af ekstra udgifter. Regeringen soler sig også i påstanden om, at Danmarks økonomi er stærk og i fremgang. Ser man længere frem end valget, og længere tilbage end sidste valg, er sagen dog anderledes. Dansk udvikling skuffer stadig fælt.


Problemet er ikke synligt på kort sigt og manifesterer sig derfor heller ikke i nøgletal for beskæftigelsen, budgetsaldoen eller betalingsbalancen. Det tillader derfor politikere i alle partier i Folketinget at ignorere det problem, Børsen har skrevet om før: Dansk økonomi udvikler sig langsommere end vores naboers. Problemet er så vigtigt, at det er værd at gentage.


Bruger man Verdensbankens sammenlignelige data på udviklingen i borgernes købekraft siden 1995, er danskernes vokset 1,1 pct. i gennemsnit. Samme vækstrate var 1,4 pct. i vores nabolande Sverige, Norge, Storbritannien, Tyskland, og Holland som vi ofte sammenlignes med, og 1,5 pct. i EU som helhed. Forskellene kan lyde meget små og relativt ligegyldige, men som enhver kapabel økonom ved, ser selv væsentlige vækstforskelle ofte besnærende små ud. 


Danmarks lavere vækst er dog langtfra ligegyldig. Forestiller man sig, at Danmark havde udviklet sig i samme takt som nabolandene siden 1995, havde alle danskere – folk i arbejde såvel som arbejdsløse, børn og pensionister – haft en årlig gennemsnitsindkomst, der var godt 23.000 kroner højere. Det kræver ikke store økonomiske evner at se, hvor stor en forskel det ville gøre for en almindelig familie på fire, selv med et skattetryk omkring 50 pct..


Udfordringen er, at den lave danske vækst ikke kan ordnes med de sidste 20 års patentløsning, arbejdsmarkedsreformer. Reformerne, der har sikret større arbejdsudbud, har i stedet primært afhjulpet statslige finansieringsproblemer – jo flere, der er i arbejde, jo flere kan betale skat, og jo mindre behøver Folketinget at prioritere udgifterne. 


Det er i stedet produktiviteten, vi har ondt i. Ifølge OECD er den danske multifaktorproduktivitet i gennemsnit steget med mindre end 0,3 pct. per år mod 0,8 pct. i vores nabolande. Alt i alt er den danske økonomi kun cirka 5 pct. mere produktiv end i 1995, mod vores naboers 18 pct.s fremskridt. Problemet, der skal diskuteres, er således, hvilke barrierer Christiansborg har sat op for danskerne siden 90'erne.


Det spørgsmål, der burde – men næppe vil – dominere det næste halve års valgkamp, er hvordan det kunne gå så galt. Når man indser, at problemet har været hos os i mere end to årtier, er det ikke muligt at skyde skylden på det ene eller andet parti. Danmarks vækstproblem skyldes kollektiv økonomisk misrøgt, som ingen partier i Folketinget kan fraskrive sig ansvar for.