SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kommentar | Palle Sørensen: Stress i det finansielle system kan sætte blød landing over styr

Det blev i weekenden annonceret, at konkurrenten UBS overtager roret ved Credit Suisse. 
Foto: Lam Yik/Reuters/Ritzau Scanpix
Det blev i weekenden annonceret, at konkurrenten UBS overtager roret ved Credit Suisse. Foto: Lam Yik/Reuters/Ritzau Scanpix Foto: Ritzau Scanpix

Det gik ellers lige så godt. Nøgletallene pegede på en blød landing. Energikrisens rasen så ud til at fortage sig, og Danmark kunne styre uden om recessionen. En konklusion, som Nationalbanken satte to streger under med deres prognose i sidste uge.

Men så begyndte bankkrisen at true. Først var det den relativt store amerikanske Silicon Valley Bank, der kollapsede under presset fra stigende renter. Dernæst kom storbanken Credit Suisse i problemer.

Banken har i længere tid været et problembarn, men det hele kulminerede i weekenden, hvor det blev annonceret, at UBS – Schweiz’ største bank – overtager styrepinden i Credit Suisse.

Samtidig titter tegnene på stress i det finansielle system frem flere steder. Værdien af risikofyldt bankgæld – de såkaldte AT1-obligationer – er faldet massivt, centralbankerne åbner for særlige programmer for at sikre den finansielle stabilitet, og aktionærerne straffer udsatte banker. Mindelserne om finanskrisen spøger lige i øjeblikket. Man fristes til at spørge, om den bløde landing er aflyst?

Ikke nødvendigvis, men risikoen for noget mere grimt er uden tvivl blevet større. Vi hælder fortsat til, at det store oprydningsarbejde efter finanskrisen, navnlig gennem mere omfattende regulering, har efterladt en mere robust finansiel sektor. Men fryser de finansielle markeder til is, så vil det kunne mærkes både i virksomhederne og ude i de danske hjem.

Mekanismerne er efterhånden velkendte. Forsimplet kan manglende tillid i det finansielle system få likviditeten til at forsvinde. Og når likviditeten bliver en mangelvare, så trækker bankerne i bremsen. Til dels kan det gøre gælden dyrere, men nok vigtigst af alt vil flere få et nej til at låne penge i banken. Når flere får nej i banken, bliver resultatet færre investeringer og et lavere forbrug.

De globale finansmarkeder er så integrerede, at nedturen formentlig vil ramme hele den vestlige verden på samme tid

Helt lavpraktisk skal virksomheden i det tilfælde ikke bruge ansatte til at betjene de nye maskiner, og detailhandlen skal servicere færre kunder. Og de danskere, der så bliver ramt af ledighed, vil forbruge mindre. Sådan fortsætter det, og pludselig har man konturerne af en ny krise.

Såfremt dette – mod forventning vel at mærke – sker, vil det til gengæld hjælpe på en anden stor hovedpine: Den alt for høje inflation. De globale finansmarkeder er så integrerede, at nedturen formentlig vil ramme hele den vestlige verden på samme tid.

Dermed ventes inflationspresset at aftage relativt hurtigt, og så kan centralbankerne køre kontra. Men sidstnævnte vil formentlig ske med en vis forsinkelse, så landingen kan nemt blive hård.

Den nuværende usikkerhed forsvinder formentlig ikke på den helt korte bane. De kommende dage og uger bliver vi klogere på udfordringernes omfang og på, hvorvidt flere spillere vil falde. Og viser det sig, at problemerne er isolerede og ikke breder sig, så vil opmærksomheden atter blive rettet mod den tårnhøje inflation.

Men her er sandsynligheden for en blød landing trods alt noget højere.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Fortælling

Forsiden lige nu