To ex-udenrigsministre: Vi skal aktivere de 250.000 udlandsdanskere
AVISEN Af , , ,
Vi bør engagere den kvarte million danskere, der bor uden for landets grænser, og som kan styrke Danmarks internationale relationer og skabe vækst i og talenttiltrækning til Danmark. Det kræver dog, at vi formår at knytte dem tættere til Danmark - og her kan de danske repræsentationer i udlandet spille en rolle, hvis de styrkes

KRONIK: Der findes et stort og uudnyttet potentiale i de cirka 250.000 danskere, der bor uden for landets grænser; den danske diaspora, som består af danskere, der har topposter i udlandet, eller som er succesfulde iværksættere, forskere, kunstnere, sportsfolk eller studerende i udlandet. Det gælder også efterkommere af de danskere, der rejste ud for at dygtiggøre sig, og som stadig føler et stærkt bånd til Danmark.

Diplomati med troværdighed

De kan med stor troværdighed bedrive diplomati ved at dele de gode fortællinger om Danmark til deres internationale netværk - og de vil gerne, viser en rundspørge fra 2016. Her interviewede Danes Worldwide og Copenhagen Goodwill Ambassadors cirka 1000 udlandsdanskere, og hele 80 pct. svarede, at de ønsker at gøre mere for Danmark.

Jamen, er problemet så ikke løst? Både ja og nej. Danmark gør nemlig ikke nok for at knytte sine udenlandske medborgere til sig - og det er som bekendt svært at bede om en tjeneste, hvis relationen er tyndslidt. Og mange udlandsdanskere føler desværre, at en række barrierer og love besværliggør det gode forhold.

Håber flere barrierer vil fald

Det er positivt, at regering og folketing har lyttet og lempet reglerne for bl.a. familiesammenføring, så det nu er lettere at flytte til Danmark for danskere, der har mødt kærligheden og fået børn, mens de var ude. Forhåbentlig vil vi se flere af den slags barrierer falde i fremtiden.

"De kan troværdigt formidle fortællingen om det moderne Danmark, vores styrkepositioner og værdier til deres lokale netværk"

Forhåbentlig vil politikerne også kigge på de massive besparelser, som Danmarks udenrigstjeneste og ambassader er underlagt. F. eks. havde ambassaden i Moskva i 2001 hele 22 udsendte diplomater, i 2018 er der kun otte. Udenrigsministeriet og det officielle Danmarks opgaver er i dag primært reduceret til eksportfremstød - og selvom Danmarks samhandel er vigtig, så sker dette ensidige fokus på bekostning af Danmarks mulighed for at pleje sine relationer i og til udlandet. Besparelserne har bl.a. betydet, at vores udenlandske medborgere må betale entré, hvis de vil samles om at fejre danske mærkedage som Grundlovsdag og Dronningens fødselsdag. Disse arrangementer kan lyde uvæsentlige, men det er vores fælles kulturarv, der samler vi danskere på tværs af grænser og generationer - og afskaffer vi anledningerne til at mødes, afvikler vi tilhørsforholdet til Danmark hos dem, der er rejst ud.

Skal engageres mere i Danmark

En diaspora-taskforce er nu ved at udarbejde anbefalinger til, hvordan vi styrker forholdet til den danske diaspora og i højere grad engagerer dem i Danmark. Taskforcens sekretariat betjenes af Copenhagen Capacity, Udenrigsministeriet og Danes Worldwide, og inspirationen kommer fra bl.a. Irland, Australien og Israel, der med stor succes har skabt nationale strategier for samarbejdet med landsmænd i udlandet.

Der er nemlig en masse at komme efter, hvis vi får en bedre dialog med den danske diaspora.

Kan trække talenter til Danmark

Udlandsdanskere kan hjælpe med at trække talenter fra udlandet til danske virksomheder, f.eks. ingeniører, it-eksperter og forskere inden for farma-industrien. De kan formidle konkrete jobtilbud til deres netværk og promovere Danmark som karrieredestination - ligesom de også selv kan flytte tilbage og tage et job i Danmark.

Udlandsdanskere kan også hjælpe vores små og mellemstore virksomheder med at vækste og eksportere internationalt ved at åbne døre til de rigtige kontakter. Eller være formidlere af dansk kultur i udlandet, bl.a. ved at fremme danske kunstnere.

Og endelig kan udlandsdanskere drive det vigtige hverdagsdiplomati. De kan troværdigt formidle fortællingen om det moderne Danmark, vores styrkepositioner og værdier til deres lokale netværk. Og det er nødvendigt i en tid, hvor det klassiske diplomati er under massivt pres, og hvor Udenrigsministeriet som mange andre er pålagt at spare 2 pct. om året med henvisning til det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Men det kræver alt sammen, at vi formår at styrke relationen til den kvarte million danskere, der for en tid eller for altid er rejst udenlands. Det gør vi dels ved at skelne mellem udlændinge og udlandsdanskere, når vi lovgiver, og dels ved at vække følelser og skabe stolthed hos vores danske medborgere i udlandet, så de har lyst til at genfortælle de gode historier om Danmark.

Det er tid til at samle Danmark på tværs af grænserne. Så lad os samles om det, både politikere, organisationer og virksomheder.

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Udbytteskandale vokser efter fejl hos Nordea, SEB og Danske Bank: 940 mio kr kan være tabt

Storaktionærer flokkes om fynsk small cap-selskab: Aktien er braget op med 47 pct. på én måned

Løkke ville hele tiden have Ellemann som formand

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

Eksperter spår hop i oliepris efter bomber i Saudi-Arabien: "Det er et chok til oliemarkedet, og vi vil helt sikkert se højere priser"

DNB på vej med lavere priser på formueforvaltning

Mindeplads for Kim Larsen i København bliver afvist af familien

Eks-premierminister kalder Boris Johnson populist

Hongkongere kræver pres på Kina fra briter