Steen Bocian: Derfor har vi negative renter - og det kan vi forvente frem mod 2022
Opinion Af ,
Torsdag i sidste uge var vi for første gang værter for Børsens nytårskonference, som i år fik det fine navn Impact 2020. Det blev en indholdsmættet dag, hvor vi fik input fra både den økonomiske verden, fra erhvervslivet og fra den politiske verden.

Indlægsholderne var blandt andet Margrethe Vestager, vores EU-kommissær, Jeppe Christiansen, grundlægger af Maj Invest, Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD, og Signe Krogstrup, vicedirektør i Nationalbanken.

Jeg bed særligt mærke i Jeppe Christiansen og Signe Krogstrups indlæg, som begge havde fokus på de økonomiske og finansielle udsigter.

Det vil nok være at bringe det for vidt, at refererer deres meget indholdsrige oplæg, men budskabet fra begge var positivt. Meget tyder på, at vi står overfor en forholdsvis blød landing efter et usædvanligt langt opsving. Det betyder også, at der fortsat er potentiale i at investere i aktier. Selvom der er lommer af ubalancer – og for dyrt prissatte aktier – så vurderede Jeppe Christiansen, at aktiemarkedet generelt er rimeligt fornuftigt prissat.

Vi diskuterer fortsat lave renter

En af de store globale diskussioner, som både Jeppe Christiansen og Signe Krogstrup berørte i deres indlæg, er de strukturelt set lave renter. Ingen tør med sikkerhed sige, hvornår renterne kommer til at stige, men en markant rentestigning banker ifølge Christiansen og Krogstrup ikke på døren.

At renterne er lave skyldes ændrede økonomiske strukturerer. I Danmark fik vi første gang negative renter i 2012 – og har bortset fra en kort pause haft det i perioden siden. Meget tyder på, at de negative renter snildt kan komme til at fejre falsk 10 årsjubilæum i 2022.

De negative renter påvirker bankernes forretningsmodel – og det var derfor også interessant at høre min kollega Niels Lunde interviewe Frank Vang-Jensen, Nordeas danske topchef, på scenen om de udfordringer, som bankerne står overfor.

Frank overraskede mig med sin optimisme. Det er ellers nemt at finde hullerne i bank-osten, men Frank Vang-Jensen lød oprigtig, når han fremhævede bankernes styrker, som ofte træder lidt i baggrunden i den almindelige fokus på deres svagheder.

Ugen i Davos

Som beskrevet i mit seneste nyhedsbrev kommer denne uge for mit vedkommende til at blive spenderet i selskab med Trump, Thunberg og et hav af kloge folk fra både erhvervs- og organisationsverdenen på det årlige topmøde i Davos.

Som førstegangsdeltager er det lidt en uoverskuelig øvelse. Logistikken omkring Davos er ikke nem – men det bliver ikke desto mindre interessant at deltage. I skrivende stund forsøger jeg at få presset mig ind til Donald Trumps tale, om ikke andet bare for at se ham live. Men jeg tænker, at jeg nok ikke er den eneste, der gerne vil se giraffen, så det kan godt vise sig en smule svært at komme ind.



Du kan abonnere gratis på mit faste nyhedsbrev om perspektiver på samfundsøkonomien ved at tilmelde dig her: 

Ledelse


Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Morgenbriefing: Største aktiefald i flere år verden over - få overblikket her

Chefanalytikere: Dagens kæmpe kursfald er tegn på indprisning af risiko

Aktieluk i USA: Coronafrygt skabte dybe kursfald og storudsalg i Fang-aktierne

Markussens guldkalv gør det igen: Plus på 40 mio kr

Sandsynlighed for tilfælde af corona i Danmark stiger

Coronavirus bremser import af tøj og møbler: "Det her er en rigtig ubehagelig situation for alle"

Markedet lukker: Corona giver aktieindeks største fald siden 2016

Boom i medicineksport: Nu er den større end hele eksporten til Sverige

Coronafrygt sender amerikanske renter i laveste niveau nogensinde – markedet venter stribe af rentedyk fra Federal Reserve