Steen Bocian: Derfor kan vi fejre de gode tider
Opinion Af ,
Vi fokuserer i debatten rigtigt meget på risikoen for, at opsvinget kører i skoven. Der ledes med lys og lygte efter tegn på økonomisk recession og det diskuteres flittigt, hvordan vi håndterer krisen, når den kommer.

Inden vi kommer dertil, er det dog værd at fejre, at det faktisk går usædvanligt godt i dansk økonomi. Ledigheden er lav, beskæftigelsen sætter rekord måned for måned, det er billigt at låne penge, inflationen er lav, huspriserne stiger og antallet af tvangsauktioner er igen lavt. Det er grundlæggende godt at være dansker i disse år. Ja, meget kan gå galt, men det er ikke gået galt, og det kan sagtens være, at opsvinget fortsætter et par år mere.

Vi har aldrig købt flere biler, end vi gør i disse år – og det samlede private forbrug pr. indbygger har aldrig været større. Det offentlige forbrug (den offentlige service) pr. dansker er også tæt på at være rekordhøj – og der er planlagt høj vækst i det offentligt forbrug i de kommende år, så vi kommer tilbage på rekordniveauet fra 2015 ganske snart – og der er selvsagt korrigeret for prisstigningerne.

Man hører ellers fra tid til anden at velfærdsstaten er ved at falde fra hinanden, det er langt fra en oplagt konklusion, når man kigger på tallene.

Flaskehalsproblemer aftaget

Er opsvinget sundt og balanceret? Tja, det kommer nok lidt an på øjnene, der ser, og hvor de kigger hen. Kigger vi på arbejdsmarkedet ser det sundt ud. Lønvæksten er på niveau med udlandet. Der er virksomheder, der har vanskeligt ved at rekruttere – men flaskehalsproblemerne er snarere aftaget end tiltaget over det seneste år.

Arbejdsløsheden har stabiliseret sig på et niveau lidt over 100.000 ledige. Det lyder umiddelbart af mange – men det er reelt nok lidt færre, end de økonomiske strukturer tilsiger. Der vil altid være nogle ledige i en økonomi med ca. 3 mio. arbejdspladser og et dagpengesystem, som dækker over 80 pct. af alle danskere.

Hvordan lønvæksten ser ud på den anden side af årets overenskomstforhandlinger må tiden vise – men det er vigtigt at huske, at løn forhandles decentralt, og overenskomsterne spiller derfor slet ikke samme afgørende rolle for lønudviklingen som tidligere. Fokus i overenskomsterne bliver derfor hurtigt lidt uklar, og det er i disse år nok med til at øge risikoen for konflikt – det skrev jeg en lille analyse af i sidste uge.

Når vi kigger på boligmarkedet, er der heller ikke samme faresignaler som der var i tiden inden finanskrisen – ikke at det er en garanti, men det ser trods alt ganske sundt ud.

Virksomhederne ser også ud til at være i fin form. Godt nok går mange virksomheder konkurs, men indtjeningen er fin, og selvom dansk erhvervsliv er bekymrede for fremtiden, ansættes der fortsat medarbejdere.

Makroøkonomiske ubalancer

Men der er ubalancer. Blandt andet har vi et uhensigtsmæssigt stort overskud på betalingsbalancen. Det er imidlertid ikke nemt at designe en økonomisk politik som hensigtsmæssigt mindsker det overskud.

Overskuddet på betalingsbalancen er i sidste ende udtryk for at vores samfundsmæssige opsparing overstiger vores investeringer. Investeringskvoten i dansk økonomi er lidt højere end det historiske gennemsnit – så det er ikke oplagt, at det er der, man skal kigge hen for at finde ubalancen.

Til gengæld ligger opsparingen ekstremt højt trods de negative renter. I mine øjne er opsparingen strukturel – og måske egentlig også fornuftig nok. Aldringen af befolkningen gør, at vi har behov for at opbygge pensionsformuer i disse årtier – og da husholdningerne fortsat har en betydelig bruttogæld, så er det ikke oplagt, at de store pensionsindbetalingerne skal kompenseres via øget gældsætning.

I tiden inden finanskrisen steg pensionsformuerne også – men da blev opsparingen i pensionskasserne opvejet af øget gældsætning, og betalingsbalanceoverskuddet var som konsekvens lavere end nu. Problemet var bare, at den cocktail gjorde husholdningerne ekstremt sårbare, da krisen først ramte. Spørgsmålet er derfor om vi ønsker os tilbage til samme situation.

Selvom investeringskvoten ligger højt, kan man selvsagt sagtens mene, at den skal være endnu højere.

Der vil dog i givet fald være en risiko for, at der investeres i noget, som reelt ikke er rentabelt. Derudover skal man også være opmærksom på, at det fortsat stramme arbejdsmarked taler for, at det i givet fald skal være importerede investeringsgoder. Med andre ord, sætter det stramme arbejdsmarked grænser for, hvad vi kan tillade os i forhold til at hæve investeringsniveauet. Det nytter ikke i større omfang, at investere i broer og veje, da det kræver mandskab, og der er ikke mange ledige i byggeriet.

Jeg har svært ved at finde på en mirakelmedicin – det er derfor værd at forholde sig til, at der ikke er særligt store konsekvenser af vores betalingsbalancesyge.

Hold øje med klimaudfordringen

Det er også værd at bemærke, at betalingsbalancen er svær at fortolke i en globaliseret verden – det skrev nationalbanken og Danmarks Statistik en fin lille analyse af sidste år. Meget af vores overskud hidrører eksport, som aldrig har været inden for landets grænser – og den del af eksporten stiger kraftigt i betydning. Derudover handler overskuddet i vid udstrækning om meget få globale virksomheders aktivitet.

Personligt tillægger jeg derfor ikke betalingsbalanceoverskuddet den store betydning. Jeg er noget mere bekymret over, at vi endnu ikke har fundet svarene på klimaudfordringerne. Jeg skrev en kort bagside om udviklingen i nogle af de forhold, som vi selv kan styre.

Davos here I come

Næste uge er der globalt topmøde i World Economic Forum i Davos – et folkemøde på steroider – uden at folket sådan rigtigt er til stede. Jeg skal deltage for første gang – mon ikke, at jeg kommer til at skrive lidt om mine oplevelser i de kommende nyhedsbreve.

Jeg ved helt ærligt ikke helt, hvad jeg kan forvente at få med hjem fra Davos. Men World Economic Forum formår efter år på imponerende vis at samle nogle af de afgørende globale beslutningstagere fra både den politiske verden, fra erhvervslivet og fra NGO'erne.

Det betyder selvsagt, at der er meget at blive klogere af. Det betyder dog også, at der er en mindre hær af journalister til stede – og selvom jeg ikke som sådan er journalist, kommer jeg vist til at indgå i den hær som den mest uerfarne menige.

Tips og tricks modtages selvsagt med begejstring.



Du kan abonnere gratis på mit faste nyhedsbrev om perspektiver på samfundsøkonomien ved at tilmelde dig her: 

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktionærerne vedtager opsigtsvækkende forslag: Vil gøre indhug i bugnende pengebjerg hos nordjysk aktieraket

Shipping-bosser: Flere kvinder giver en bedre bundlinje

Wozniacki om planerne efter tilbagetrækning: Klar til samarbejde med virksomheder

Europæisk Huawei-boss efter massiv politisk modvind: "Der er stadig god forretning at gøre i Danmark"

Trump ruller Obamas vandmiljøplan for USA tilbage

En femtedel af verdens befolkning kan have e-valuta i løbet af tre år

Novozymes belønnet for regnskab: Vandt 6 mia. kr. i markedsværdi

Trods lave renter og mistet Danske Bank-aftale ser Topdanmark-chef lyst på fremtiden