Lars Tvede: Iværksættermantraet
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Opinion Af
Nogle er vilde med dans og andre f.eks. med biler. For mit vedkommende, er det biler; i hvert fald når de er sjove, såsom en Bugatti Type 51 fra 1929, jeg engang havde. Den havde en enorm personlighed og bød mig velkommen på min første tur ved at sprøjte benzin på mit ben, hvorefter en dampsøjle pludselig blæste op fra køleren. Det var som at tæmme en vild hest, hvilket i øvrigt krævede en mekanikers hjælp. At køre den var altid intenst, og specielt var nedgearinger lidt af en kunst.

De krævede nemlig, at man placerede den ene fod skråt, så man med denne samtidig kunne presse speederen ned og koblingen i bund, imens man med den anden fod bremsede og med højre hånd famlede med den ret upræcise gearstang, der sad på ydersiden af bilen imens den venstre styrede.

Og så var der min sorte Lamborghini Gallardo, der lignede Den Onde selv, og som undertiden under høje brag kastede lange flammer fra udstødningen. I øvrigt havde den en såkaldt "sportsudstødning", som fik den til at lyde som en Harley på steroider. Apropos larm, har jeg i dag en Ferrari 458, hvor man kan åbne bagruden (ja, bagruden!) med det eneste formål bedre at kunne høre den vidunderlige motorlarm, hvilket ellers ikke er svært under nogen omstændigheder. En anden særlige attraktion ved den er i øvrigt de piskesmæld, man får ved at skifte gear med speederen i bund.

Blandede følelser

Så ja, I love 'em. Af samme grund har jeg lidt blandede følelser om, hvor bilbranchen sandsynligvis bevæger sig hen, for det bliver i retning af mere (1) lydløshed, (2) gearløshed og måske også (3) køreglædeløshed. Men, hey, det bliver i det mindste væsentlig billigere, renere og lettere at bruge. Og måske er der alligevel håb for sådan nogen som mig; det vender jeg tilbage til.

Lad mig starte med, at vi allerede har set den begyndende overgang til elbiler, og netop 2019 blev året, hvor udvalget eksploderede. De virker fint, kan jeg berette, selvom der skal planlægges lidt omkring opladning. Det aspekt vil imidlertid blive stadigt bedre, efterhånden som flere elbiler skaber mere efterspørgsel efter hurtige opladere, hvilket igen stimulerer salget af elbiler. Og husk lige, at en oplader kun fylder ca. en kvadratmeter og at de let kan installeres ved indkøbscentre, hoteller, restauranter, private parkeringspladser, mm., hvor de vil tiltrække kunder. Mainstream prognoser siger, at ca. halvdelen af globalt bilsalg i 2050 vil være fuldt elektrisk, og i moderne økonomier kan jeg forestille mig, at det til den tid snarere er henved 80 pct. og i byområder endnu mere.

Når en elbils batteri (eller bilen selv) udskiftes, er batteriet typisk stadig oppe på ca. 80 pct. af sin oprindelige ydeevne. Man kan så vælge at genbruge dets komponenter, herunder litium, men en anden mulighed er at bruge de aflagte batterier som elektriske stødpuder i de offentlige strømforsyningsnet, hvilket man jo har brug for, hvis man har ustabile energiformer såsom sol og vind.

En yderligere fordel ved elbiler er, at deres motor er langt lettere at lave og derfor – især på sigt – langt billigere end forbrændingsmotorer. En benzinmotor har ca. 2000 bevægelige dele, men en elmotor har kun ca. 20.

Så elbilerne vil storme fremad, men en anden store omstilling er til selvkørende biler. Her taler man om seks niveauer:

•Niveau 0, "Ingen": Bilen har traction control til at modvirke udskridninger.

•Niveau 1, "Førerassistance": Delt kontrol, f.eks. adaptiv fartpilot der sænker farten, når bilen nærmer sig andre biler, eller automatisk parkering. Desuden kombinationen af traction control og automatisk styring.

•Niveau 2, "Delvis automatisering": Fuld kontrol; dvs. at bilen kontrollerer styring og hastighed, men føreren skal være klar til at overtage styringen til enhver tid.

•Niveau 3, "Betinget automatisering": Som niveau 2, men føreren skal kun være klar til at overtage styringen med et vist varsel, dvs. han/hun kan ellers have sin opmærksomhed på andre ting.

•Niveau 4, "Høj automatisering": Der er under bestemte betingelser (f.eks. inden for et område, eller ved køkørsel) ikke på noget tidspunkt brug for førerens opmærksomhed, dvs. han/hun kan forlade førerpladsen og endda sove. Bilen kan parkere på en sikker måde, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt.

•Niveau 5, "Fuld automatisering": Du kan bestille den førerløse bil med din app, og så kommer den og henter dig for at køre dig hjem fra fest, imens du sover din brandert ud.

OK, det med branderten i Niveau 5 var for mig egen regning, men mellemstadier mellem Niveau 2 og 3 er nu relativt udbredte i nyere og lidt dyrere biler.

Imidlertid testes niveau 4 og 5 nu også mange steder. I Californien er der f.eks. ca. 30 firmaer, der tester Niveau 5 i gadebilledet, og i min hjemby Zug kører der ubemandede Niveau 5 busser rundt, om end med maks. 20 km/t, gab.

Hvornår bliver niveau 4 og 5 udbredte kommercielt? Det sker nok lidt langsommere end mange af producenterne giver indtryk af, lige nøjagtig for biler er det kendte iværksætter-mantra "move fast and break things" nemlig ikke så heldigt. Studerer man udmeldinger fra producenterne, har Ford dog sagt, at de forventer Niveau 4 i 2021, men kun i afgrænsede, kontrollerede miljøer.

Direktøren for Renault-Nissan udtalte i 2016, at de forventede Niveau 5 biler i 2025, og samme år udtalte Volvos direktør, at de regnede med at se det i 2021 – men kun til brug på motorveje. Hyundai har udtrykt forventninger om selvkørende biler på motorveje i 2020 og i byer i 2030. Daimler og BMW, som samarbejder om dette, har forudsagt meget autonome biler mellem 2020 og 2025.

Tja, hvad skal man mene? Jeg vil tro, at GPS vil spille en stor rolle. Sagen er, at Niveau 5 allerede i dag er på niveau med eller sikrere end manuel kørsel – på motorveje. Da biler med GPS faktisk ved, hvornår de er på motorveje, kan man altså tillade ubegrænset automatkørsel på disse. Hvornår det så også tillades i bymiljøer er et stort spørgsmål, men mon ikke de bliver tidligst om ca. 10 år?

Hvis vi gætter på, at Niveau 5 bryder igennem kommercielt omkring år 2030 eller noget senere, hvad vil det så betyde? En hel masse, kan man vist roligt kunne sige, for så starter Transport-as-a-Service - eller TaaS-branchen for alvor. Det betyder, at man så kan klikke på en app, hvorefter en ubemandet (!) bil kommer til ens dør – altså en slags førerløs Uber. Her vil det nok blive 40-90 pct. billigere per kørt kilometer end at have egen bil i tilsvarende kvalitet.

Hvorfor det? For det første fordi SaaS biler formentlig vil køre ca. 40 pct. af tiden imod gennemsnitligt 4 pct. for privatbiler, hvorfor afskrivning per kilometer falder 90 pct. For det andet fordi de vil blive brugt, til de vitterligt er teknisk udslidte, hvorimod privatbiler gennemsnitligt skrottes efter ca. 30 pct. af deres rimelige tekniske levetid – fordi de blev forældede længe før de blev udslidte.

Behovet for p-pladser falder

En anden fordel ved en TaaS-verden vil være parkering – med TaaS vil behovet for parkeringspladser falde, hvorfor parkeringskældre kan omdannes til fitnesscentre, diskoteker, osv., og gadeparkering kan omdannes til fortovscafeer. Fedt!

Bilforsikring vil i denne verden måske afhænge af, hvor automatisk kørslen er, med forsikring-per-kilometer, der koster langt mindre, når bilen er på automatik, end når den køres af noget så usikkert som et menneske.

Mon ikke mange af disse TaaS-biler i øvrigt vil blive delvist reklamefinansierede, og at der vil blive tilbudt gratis kørsel til for eksempel indkøbscentre? Det vil jeg tro, og mon ikke udbyderne tillige kan tjene penge ved at sælge data om de udførte kørsler?

Jo, bestemt. Den slags ekstra indtægtsmuligheder vil yderligere reducere brugerpriserne på SaaS-ydelser. Kombinationen af 40-90 pct. lavere priser per kilometer plus dør-til-dør ydelse, som SaaS jo vil kunne levere, vil flytte folk fra at eje biler til at leje dem. Samtidig vil det nok føre til en stor nedgang i udbredelsen af større offentlige transportmidler såsom busser og toge. Faktisk kunne man omdanne jernbanestrukturen til motorveje for selvkørende biler. Og så vil chaufførerhvervet nok få den samme skæbne som elevatorførererhvervet engang fik.

Vil bilfabrikanter så få faldende omsætning efter 2030? Det tvivler jeg meget på, væksten i bilmarkederne i nye økonomier kan sagtens overgå effekten af det kommende TaaS-fænomen.

Og hvad med os der har benzin i blodet? Måske er jeg naiv, men faktisk tror jeg, der vedvarende vil eksistere et marked for larmende, mekaniske benzinbiler (boostet med elmotorer), ligesom der jo stadig er folk, der for betydelige formuer rider på heste med blot en hestekraft eller køber latterligt dyre mekaniske ure, som ovenikøbet giver mindre præcise tidsangivelser end deres smartphone. Og selv hvis salg af fossile brændstoffer bliver forbudt, kan det syntetiseres på anden vis.

Hvornår får vi så fuldt ud automatiserede biler? Se eksperternes bud her

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsk-formand og Lego-topchef: Vi klarer den grønne omstilling uden Trump

Hagemann Snabe: "Der har været kritik af, om det ikke er eliten der mødes hernede. Jo, det er det, men det er også dem, der kan flytte noget"

Stor udskiftning i bestyrelsestoppen for andet år i træk

Regnskab har kostet Topdanmark 3 mia kr - analytikere vender tommelfingeren nedad

Enhedslistens statsrevisor er langt fra enig med sine kolleger om skatteforlig i udbyttesag: "Det er himmelråbende"

Arla satser 300 mio kr på nyt innovationscenter til sin allermest lønsomme mia-forretning

Rapport: Politiet frabad sig oplysninger om nye store hvidvasksager

Alm. Brand Bank efter påbud og kritik fra Finanstilsynet: Vi er ikke i krise

Statsrevisorer i hård kritik af tre ministerier og politiets hvidvaskindsats