Steen Bocian: Dansk økonomi er overraskende ubalanceret - derfor er det et problem
Opinion Af
Kære læser,

Velkommen til mit ugentlige nyhedsbrev om, hvad der foregår i dansk økonomi i øjeblikket. Hvis du vil modtage det først på dagen direkte i din indbakke, vil jeg anbefale at tilmelde dig nederst på siden.

Jeg er rundet af den tid, hvor underskud på betalingsbalancen var det evigt tilbagevendende problem, som vi var nødt til at forholde os til i dansk økonomi. Fra starten af 1960'erne til starten af 1990'erne havde vi år efter år betydelige underskud på betalingsbalancen løbende poster. Udlandsgæld og rentebetalinger var ikke blot noget, som blev diskuteret blandt en indspist skare af økonomer, det ryddede forsider og påvirkede den økonomiske politik meget direkte.

Kartoffelkuren og midtfirsernes store skattereform blev gennemført med direkte henvisning til, at underskuddet på betalingsbalancen eksploderede i opsvinget fra 1983-1987 – og selvom underskuddene blev vendt til overskud i starten af 1990'erne, så handlede pinsepakken i 1998 i høj grad også om betalingsbalancen.

Sådan er det ikke længere. Reformerne af dansk økonomi har haft deres virkning. Siden starten af 1990'erne har vi haft betydelige overskud på betalingsbalancens løbende poster. Som følge heraf har vi i dag en udlandsformue – ikke en udlandsgæld.

Nye tal: Overskud på betalingsbalancen

Mandag blev der offentliggjort tal for betalingsbalancen frem til og med oktober i år. Tallenes tale er tydelig. Vi har et ekstremt stort overskud på betalingsbalancen. Målt over det seneste år er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster 198 mia. kr. – svarende til cirka 8,5 pct. af bnp.

Umiddelbart lyder det rart med overskud frem for underskud – men både over- og underskud på betalingsbalancens løbende poster er grundlæggende udtryk for makroøkonomiske ubalancer.

Definitorisk er betalingsbalancen forskellen mellem et samfunds opsparing og investeringer (både private og offentlige). Hvis opsparingen overstiger investeringerne, er der overskud på betalingsbalancen – og omvendt, hvis investeringerne overstiger opsparingen.

Det kan være fint med et betalingsbalanceunderskud, hvis økonomien har behov for flere investeringer, end der er indenlandsk opsparing til at finansiere. Og omvendt kan det være fint med et overskud, hvis der er behov for at bygge formue op.

De store betalingsbalanceunderskud i 1970'erne og 1980'erne var dog ikke udtryk for en stor investeringsiver – det var snarere udtryk for manglende incitamenter til at spare op samtidig med at investeringsincitamenterne var uhensigtsmæssige.

Skattestrukturen subsidierede reelt visse typer investeringer ud over, hvad der kunne forsvares ud fra de økonomiske strukturer. Dermed var underskuddene ikkeønskede – og da de samtidig gav udfordringer i forhold til fastkurspolitikken op gennem 1980'erne, var der behov for at tage skeen i den anden hånd.

Større opsparing end optimalt

I dag er problemerne vendt på hovedet. Opsparingen overstiger investeringerne markant. Er det så et problem? Ja, det er det. Men skadevirkningerne er mindre synlige. Men firkantet sagt kunne vores velstandsniveau være højere, end det er.

Vores samfundsopsparing er nok større end, hvad der er samfundsmæssigt optimalt. Det skyldes primært to forhold, dels har vi valgt en samfundsmodel, hvor vi tvinger hinanden til at spare rigtigt meget op via de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Det gør, at en del danskere overopsparer. Det er ikke nødvendigvis en god idé at blive tvunget til at spare over 10 pct. op til pension, når man er i starten af 20'erne og i øvrigt samtidig skal finansiere en bolig.

Den udfordring forværres af, at finanskrisen har gjort os ekstremt forsigtige med den del af vores indkomst, der er tilbage, når der er betalt ind på pensionsopsparinger.

Omvendt så må man også sige, at aldringen af befolkningen gør, at der behov for betydelige private opsparinger, så hvor meget der er et problem, og hvor meget det egentlig grundlæggende er sundt, er det svært at svare entydigt på.

Investeringerne følger ikke med

Samtidig med at opsparingen nok er for høj, så har investeringerne ikke for alvor løftet sig i opsvinget. Investeringerne er steget, men vi har ikke set et investeringsløft, som matcher samfundets opsparing. Det kan eksempelvis skyldes skatteforhold – men det kan også være et udtryk for, at finanskrisen lærte erhvervslivet en lektie i forhold til ikke at gøre sig alt for afhængig af fremmedkapital. Det gør, at erhvervslivet i hvert fald i en periode har ønsket at spare mere op – og dermed investere mindre til trods for, at renterne er rekordlave.

Dertil kommer, at den globale usikkerhed med handelskrig og brexit de sidste par år også har været med til at trykke investeringer ned.

Endelig så har investeringerne i fysisk kapital måske en anden karakter i dag end for år tilbage. Man bygger ikke i samme grad fabrikker i Danmark – de bygges i Asien eller Østeuropa, til gengæld investeres i it og knowhow, som kan være sværere at måle.

Uanset hvad så er det en ubalance – ikke et sundhedstegn – når man opererer med så store overskud på betalingsbalancen. Det taler for at gøre noget for enten at hæve investeringerne eller mindske opsparingen. Præcis hvilke værktøjer man bør tage i brug bør nok analyseres nærmere. Men helt grundlæggende handler det om, at opsparingen måske ikke skal højere op – det skal investeringerne til gengæld.

Investeringerne kan løftes ved at se på incitamenterne til at investere – og derudover kan man også vælge at øge de offentlige investeringer direkte. Opsparingen skal måske ikke mindskes – da aldringen af befolkningen fortsat er en udfordring, men vi bør i den nuværende situation ikke være forskrækkede, hvis husholdningerne øger gældsætningen en smule, eller hvis erhvervslivet låner lidt ekstra.

En tilståelsessag

Efter den lange omgang – så lad mig runde af med at adressere mandagens forside på Børsen, hvor min kollega Kenneth Praefke satte fokus på de mange fejlskøn, der har været, når vi kigger på økonomernes renteprognoser.

Fem bankøkonomer blev fremhævet – jeg var ikke blandt (trods mine mange år i Danske Bank), men jeg er sikker på, at Kenneth også kunne have fundet adskillige citater fra mig, hvor jeg fejlvurderede renteudviklingen.

Det fortsatte rentefald har været en overraskelse for de fleste – i hvert fald for mig.

Det er naturligvis stærkt beklagelig at fejlvurdere den økonomiske situation – men sådan er det, når man laver prognoser. Man tager desværre fra tid til anden fejl – økonomer er ikke magiske spåmænd. Men det er for mig vigtigt, at man er ærlig omkring usikkerheden – og så er det altså i mine øjne helt afgørende, at man er ærlig i rådgivningen. Særligt når vi taler rådgivning af privatkunder.

Der er desværre ekstremt meget sælgerretorik, når vi taler bankernes lånerådgivning. Lås renten fast – renten stiger snart. Skynd dig at låse renten fast inden termin, så du sparer differencerenter!

Den slags rådgivning er vrøvlerådgivning, når man ikke ved om, renten er på vej op eller ned. Hvis renten er på vej ned, så skal man absolut ikke skynde sig at låse renten fast – jo længere man venter, jo mere sparer man. Det er nemt at være bagklog – jeg forudså som sagt heller ikke rentefaldet – men pointen er, at man så må være varsom med de ord, man bruger.

Man kan præsentere fakta og forudsigelser, men at antyde, at man som bankøkonom ved, hvad der er det rigtige at gøre, det nytter ikke noget.

Jeg argumenterer bestemt ikke for, at fastforrentede lån er dårlige – og jeg har ingen problemer med, at bankerne kommer med prognoser, og at de også præsenterer prognoserne for privatkunder. Men bankernes renteprognoser er først og fremmest lavet til institutionelle investorer, som med mange milliarder på bogen kan positionere sig og afdække risiko. Det kan man ikke som privatperson.

Renteprognoserne skal derfor præsenteres og diskuteres med privatkunder med stor ydmyghed – og prognoserne skal bestemt ikke bruges til at presse kunderne til at handle hurtigt.


Du kan abonnere gratis på mit faste nyhedsbrev om perspektiver på samfundsøkonomien ved at tilmelde dig her:

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsk-formand og Lego-topchef: Vi klarer den grønne omstilling uden Trump

Hagemann Snabe: "Der har været kritik af, om det ikke er eliten der mødes hernede. Jo, det er det, men det er også dem, der kan flytte noget"

Stor udskiftning i bestyrelsestoppen for andet år i træk

Regnskab har kostet Topdanmark 3 mia kr - analytikere vender tommelfingeren nedad

Enhedslistens statsrevisor er langt fra enig med sine kolleger om skatteforlig i udbyttesag: "Det er himmelråbende"

Arla satser 300 mio kr på nyt innovationscenter til sin allermest lønsomme mia-forretning

Rapport: Politiet frabad sig oplysninger om nye store hvidvasksager

Alm. Brand Bank efter påbud og kritik fra Finanstilsynet: Vi er ikke i krise

Statsrevisorer i hård kritik af tre ministerier og politiets hvidvaskindsats