Steen Bocian: "Der har i mange år været en udsalgsretorik knyttet til rentefald og danskernes låntagning. Den slags rådgivning bør dø"
Opinion Af
Kære læser,

Efter nogle uger væk fra skrivebordet (min etårige blev til gengæld – med blandet succes – introduceret til livet som vuggestuebarn) er mit nyhedsbrev nu tilbage i vant gænge.

De seneste uger har vi her på Børsen sat fokus på de negative renter og effekterne af samme med udgangspunkt i en rundbordssamtale mellem fem helt centrale aktører: Lars Rohde, Nationalbanken, Bo Foged, ATP, Marianne Dahl, Microsoft, Jacob Aarup-Andersen, Danske Bank og Carl-Johan Dalgaard, vismand og økonomiprofessor.

Min kollega David Bentow og undertegnede havde fornøjelsen af at moderere samtalen, og Peter Levring samt Kenneth Praefke har siden omsat samtalen til en artikelserie.

Det er første gang, at vi har forsøgt os med en sådan rundbordssamtale, hvor der er ekstra tid og plads til at gå mere i dybden med en problemstilling af stor betydning for vores samfund, men jeg tror bestemt ikke, at det bliver sidste gang.

Rammer bredt


At meget tyder på, at de nominelle renter de kommende mange år vil være markant lavere, end hvad vi ellers har haft set i mange årtier, påvirker samfundsøkonomien bredt. I dagligdagen er der en tendens til, at der primært bliver fokuseret på betydningen for boligejerne, men effekterne er langt bredere.

Forrentningen af vores betydelige pensionsopsparinger mindskes, lysten til at tage finansiel risiko forrykkes, og spillepladen for den økonomisk politik påvirkes. Derudover påvirkes bankerne forretningsmodel – både helt direkte ved at indtjeningsmulighederne presses, men også indirekte i forhold til bankernes rådgivning.

Der har i mange år været en udsalgsretorik knyttet til rentefald og danskernes låntagning: "Lås renten fast – for i morgen stiger renten". Den slags rådgivning bør dø – det betyder ikke, at det ikke kan være en fin idé at fastlåse sin rente, men der er ikke meget, der tyder på, at de strukturelle forhold, der har været med til at presse renterne ned, kommer til at ændre sig markant inden for de kommende fem-ti år, jf. Lars Rohdes vurdering i den første artikel i vores lille miniserie. Det er vigtigt at forstå, at nationalbanken ikke kommer med en renteprognose, men derimod en vurdering af de strukturelle forhold. Konjunkturerne kan godt rykke på renterne inden – men næppe så renteniveauet i 2020 går hen over bliver tårnhøjt.

Grøn finanslov uden store økonomiske visioner

Ellers fik vi jo som bekendt en finanslov for 2020 mandag aften. Processen var lettere forsinket – men i sidste ende lykkedes det som ventet for regeringen at finde sammen med støttepartierne om den første finanslovsaftale.

Umiddelbart er der tale om en finanslov uden de store økonomiske visioner – arbejdsudbuddet påvirkes ikke meget og det samme gælder produktivitetsudviklingen. Regeringen og støttepartierne er enige om at skrue op for den offentlige udgiftsvækst. Det skal finansieres med det økonomiske råderum, men da det ikke helt er nok, sættes en række skatter og afgifter tillige i vejret. Hvis nogen har været i tvivl om, at vi har fået en regering, som prioriterer den offentlige sektor højere end den foregående regeringen, så burde den tvivl nu endegyldigt være forsvundet.

Der er ikke tale om en revolution af dansk økonomi, men det er fair at tale om et klar retningskift. Hvilket vel også kan siges at stemme overens med valgresultatet.

Udover at lade den offentlige sektor vokse mere, så prioriteres det grønne højere. Der stables en grøn fond på benene – uden at det dog er klart, at der mangler kapital til den grønne omstilling. Den grønne fond er en gratis omgang i forhold til budgetloven – og den kunne teknisk set sagtens være større. Så længe at det er en fond, så er det alene en omplacering af de offentlige aktiver og passiver, og påvirker derved ikke det offentlige forbrug og andre tilsvarende centrale størrelser. Det eneste sted, fonden kan ses, er ved, at der skal afsættes midler til at modsvare den statsfinansielle risiko fonden giver.

Det er dog langt fra sikkert, at denne beregnede risiko afspejler den reelle risiko – grønne investeringer er ofte illikvide og svære og prissætte. Det er dermed vanskeligt at vurdere, hvor stor en risiko, der er for, at staten taber penge på den grønne fond. Umiddelbart afsættes knap 100 mio. kroner til denne risikoafdækning i 2020.

Næste stop: Klimalov

Nu hvor finansloven er på plads – så skal klimaloven forhandles. Der er dog meget, der tyder på, at det bliver en rammelov – det bliver først for alvor konkret, når der næste år skal forhandles klimahandlingsplan.

Klimahandlingsplanen bliver til gengæld vanvittigt interessant. Et er at have en målsætning om, at CO2 udledningen skal reduceres med 70 pct. i 2030, men når der ikke er angivet en troværdig vej til målet, så er det reelt blot snak.

Desværre bevæger CO2-udledningen på globalt plan sig i den forkerte retning. Selvom vi taler rigtigt meget om, hvor klimabevidst vi alle er blevet, så er sandheden, at det indtil videre kniber med de store og banebrydende initiativer. Det bliver interessant om den danske klimaplan knækker kurverne, eller om produktionen blot flyttes uden for Danmarks grænser, hvorved den bogholderiteknisk ikke tæller med i vores nationale klimaregnskab. Men jo også uden at det har effekt på klimaet.

Nye finansielle risici

Apropos klima og økonomi, så udgav Nationalbanken mandag en fin analyse, der fokuserer på klimaforandringernes betydning for den finansielle stabilitet. Grundlæggende er der to typer risici. For det første er der den oplagte fysiske risiko – hvis mit hus oversvømmes, så bliver mit realkreditselskab nok en smule ked af, at deres pant forringes ganske betydeligt, da mit hus næppe egner sig særligt godt til at stå på havets bund.

Men det er ikke den eneste risiko set fra et finansielt perspektiv, der er også en omstillingsrisiko. Nogle virksomheder vil blive hårdt ramt af de krav den grønne omstilling sætter – og dermed er der også en risiko knyttet til at låne penge ud til disse virksomheder.

Nationalbanken forventer i 2020 at udvikle en stresstest af danske kreditinstitutter, hvori der er særlig fokus på klimarelaterede risici. Nationalbankens overvejelser stemmer i øvrigt fint overens med mange af de overvejelser sektoren selv har gjort sig, og som min kloge kollega Niels Lunde skrev en leder om i dagens avis. Som Niels dog stilfærdigt gør opmærksom på, er det dog vigtigt, at bankerne ikke, i iveren for at komme med grønne løsningsforslag, glemmer at deres kerneforretning bløder. 


Du kan abonnere gratis på mit faste nyhedsbrev om perspektiver på samfundsøkonomien ved at tilmelde dig her:





NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Holbæk-projekt til 2,5 milliarder kroner skal gennemføres af kendt developer fra Grønttorvet

Tillykke med sejren, Boris, nu kommer de store bakker

Danske politikere dropper telefoner ved møder af frygt for spionage

Ti vindkraftparker og elkabler planlægges langs Skånes kyst fra Øresund til Bornholm

Danmarks hemmelige filmmager: "Jeg har kæmpet i 20 år for at få lov til at lave den film"

Hvid røg i handelskrigen – Trump og Kina bekræfter første fase af en aftale

EU-ledere gør klar til at tale fremtid med Johnson: "Vi er klar til at forsvare de europæiske interesser"

Tyskland taber eksporttronen til USA

Tonny Thierry Andersen godkendt af Finanstilsynet efter ni måneder