Steen Bocian: "Selvom forklaringerne er mange og gode, så må jeg altså også sige, at det simpelthen ikke er godt nok"
Opinion Af
Kære læser,

Velkommen til mit ugentlige nyhedsbrev om, hvad der foregår i dansk økonomi i øjeblikket. Hvis du vil modtage det først på dagen direkte i din indbakke, vil jeg anbefale at tilmelde dig nederst på siden.

Den forløbne uges mest opsigtsvækkende nyhed for dansk økonomi var da Danmarks Statistik torsdag valgte at offentliggøre endnu en markant oprevision af bnp-udviklingen herhjemme. Revisionen var ventet – jeg skrev endda en bagside om det for nogle uger siden – men revisionen blev, selvom den var ventet, alligevel overraskende stor.

Nye tal fortæller anden historie

Det er tredje gang, at Danmarks Statistik har været nødt til at ændre opgørelsen af bnp i 2016 meget markant. I de først offentliggjorte tal (fra starten af 2017) kunne væksten i 2016 opgøres til at have været 1 pct. Nu viser det sig, at væksten faktisk var på hele 3,2 pct.

Det er en helt anden historie om dansk økonomi, de nye tal tegner – og det er stærkt problematisk, at bnp-tallene har været så fejlbehæftede – og vel at mærke så langt tilbage i tid.

Det er ikke usædvanligt, at bnp-tal revideres – sådan har det altid været – men normalt er revisionerne af en størrelsesorden, så den grundlæggende historie om den økonomiske udvikling herhjemme lades upåvirket. Men det er tydeligvis ikke tilfældet i øjeblikket. Statistisk set er globaliseringen en betydelig udfordring, og det samme er tilfældet, når vi taler salg af viden, som logisk nok kan være svær at opgøres. Så at revisionerne er større end normalt er måske ikke overraskende, men at de er så store, mener jeg er et kæmpe problem. Du kan læse Rigsstatistikerens udlægning her.

Selvom forklaringerne er mange og gode, så må jeg altså også sige, at det simpelthen ikke er godt nok. Dansk økonomi styres ikke ud fra udviklingen i bnp – men bnp er dog ikke desto mindre et meget vigtigt pejlemærke. Man hører til tider økonomer sige, at vi i stedet bør fokusere på beskæftigelsesudviklingen – men beskæftigelsen tegner ikke et dækkende billede af en økonomis tilstand. En opgørelse af bnp eller lignende størrelser kan ikke undværes. Uden bnp kan vi ikke beregne lønkvoter, vi kan ikke beregne velstand, og vi kan ikke følge produktivitetsudviklingen. Det er centrale størrelser, når vi vil forstå den økonomiske udvikling herhjemme.

Havde udviklingen været en anden?

Det er svært at vide, hvordan det havde påvirket den økonomiske politik i 2017 og 2018, hvis vi for start havde kendt sandheden om den økonomiske udvikling. Det er også svært at vide, om det ville have haft påvirket overenskomstforhandlingerne i foråret 2017, at både vækst og produktivitetsudvikling var langt mere gunstig, end vi troede. Men helt grundlæggende giver så store statistiske fejlskud grobund for politikfejl og måske også en anden løndynamik, end der ellers ville have været.

I mine øjne kan vi ikke bare ignorere det faktum, at vi ikke er i stand til at opgøre den økonomiske aktivitet. Der er behov for, at vi opgør et nationalt-bnp, hvor fejlkilderne knyttet til globaliseringen spiller en mindre rolle, alternativt må Danmarks Statistik seriøst genoverveje bnp-opgørelsen – enten i form af at bruge flere ressourcer på opgørelsen eller ved i yderste konsekvens at gøre bnp-opgørelsen mere modelberegnet.

Alternative økonomiske modeller

De stærkt reviderede bnp-tal giver i øvrigt en vigtig reminder i de seneste måneders diskussion om økonomiske modeller – hvor særligt professor emeritus Katarina Juselius har haft fremført, at vi skal tillægge data en lagt større betydning i specifikationen af de økonomiske modeller. Det kan man sagtens mene, men så skal man tydeligvis samtidig overveje, om datakvaliteten kan bære. Det tvivler jeg personligt stærkt på, når vi taler nationaløkonomiske tal. I mine øjne er den såkaldte VAR-model, også kaldet Johansen-proceduren, opkaldt efter dens danske fader, klart mest velegnet til at analysere finansielle forhold, hvor data er højfrekvent og langt mere robust.

Har du kun tid til at læse en avisartikel i den her uge – så læs lige Kenneth Praefkes interview med den danske ph.d.-studerende Anders Humlum fra Princeton University. Robotterne er kommet for at blive – men de æder ikke vores job. De spiser dog nogle job – og hvis vi skal bevare opbakningen til den teknologiske udvikling – og globaliseringen i lidt bredere forstand – så kan vi ikke ignorere de udfordringer, som den udviklingen også giver. Men robotskatter og lignende er grundlæggende den helt forkerte vej at gå, hvis missionen er, at vi som samfund skal blive rigere, så vi f.eks. kan prioritere klimaet.


Du kan abonnere gratis på mit faste nyhedsbrev om perspektiver på samfundsøkonomien ved at tilmelde dig her:

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsk-formand og Lego-topchef: Vi klarer den grønne omstilling uden Trump

Hagemann Snabe: "Der har været kritik af, om det ikke er eliten der mødes hernede. Jo, det er det, men det er også dem, der kan flytte noget"

Stor udskiftning i bestyrelsestoppen for andet år i træk

Regnskab har kostet Topdanmark 3 mia kr - analytikere vender tommelfingeren nedad

Enhedslistens statsrevisor er langt fra enig med sine kolleger om skatteforlig i udbyttesag: "Det er himmelråbende"

Arla satser 300 mio kr på nyt innovationscenter til sin allermest lønsomme mia-forretning

Rapport: Politiet frabad sig oplysninger om nye store hvidvasksager

Alm. Brand Bank efter påbud og kritik fra Finanstilsynet: Vi er ikke i krise

Statsrevisorer i hård kritik af tre ministerier og politiets hvidvaskindsats