Steen Bocian: Tør politikerne stå ved skattestoppets død?
Opinion Af
Kære læser,

Velkommen til mit ugentlige nyhedsbrev om, hvad der foregår i dansk økonomi i øjeblikket. Hvis du vil modtage det først på dagen direkte i din indbakke, vil jeg anbefale at tilmelde dig nederst på siden.

I den forgangne uge har der været stor fokus på, at regeringen i sidste uge valgte at udskyde implementeringen af det nye boligskattesystem. Efter min overbevisning var det påkrævet, at den nye boligskat blev udskudt, men det er samtidig afgørende, at manglende evner til at implementere det nye system ikke i sidste ende kommer til at koste boligejerne – læs eventuelt min leder om emnet. Regeringen har i deres udspil brugt sproglige finter, som at den betalte skat ikke må stige – men det er ikke en god nok garanti. Den faktiske skat, uanset om den skal betales nu eller indefryses, må ikke stige som følge af problemer med skatteopkrævningen.

Lige nu er der fokus på udskydelsen af systemet, men det er i virkeligheden ikke så skelsættende endda, det er trods alt bare et spørgsmål om en dato.

Hvad kommer boligskatten til at betyde?

Langt mere skelsættende er, at vi om fire år vender tilbage til et boligskattesystem, hvor boligskatten følger boligpriserne. Et sådant skattesystem virker stabiliserende på boligmarkedet – og både vismænd og nationalbank har derfor de seneste knap 20 år argumenteret hårdt for, at skattestoppet på boliger skulle afskaffes. Men al erfaring viser også, at det politisk set er en ekstremt upopulær model at lade boligskatten svinge med boligpriserne. Boligskatten kan jo sagtens stige, selvom ens betalingsevne falder – det virker kontraintuitivt på mange danskere.

Så det bliver spændende, hvordan vælgerne og dermed politikerne reagerer på, at vi faktisk er på vej til at introducere noget, som kun få danskere har savnet de seneste 18 år med skattestop. Kommer boligskatten i fremtiden til igen at være et af de store politiske temaer, jeg tror det.

Der er stor afstand mellem økonomernes billede af det ideelle skattesystem, og så den skat almindelige danskere forstår og accepterer. Indkomstskat er til at forstå og forholde sig til, men ejendomsskatter, bo- og arveafgifter og kapitalskatter er ofte ganske svære at forstå og få en forståelse for – se blot på det seneste års voldsomme diskussion om arveafgiften.

Skattestoppet blev en succes fordi det satte en upopulær skat i skak – men i 2024 forsvinder skattestoppet, selvom det politisk er pakket det ind i særlige overgangsordninger, indefrysningsmuligheder og rabatordninger. Det er i virkeligheden paradoksalt, at det var en borgerlig regering, som de facto valgte at afskaffe skattestoppet – det var trods en opfindelse fra blå blok. Spørgsmålet er, hvordan vælgerne reagerer, når det nye system faktisk er indført. Den nye regering har nu behændigt valgt at udskyde indførelsen af den nye boligskat til efter næste valg – så vi må vente ganske lang tid på vælgernes dom, men den kan sagtens blive hård.

Som min kloge kollega Helle Ib gør opmærksom på i Børsen i dag, kan udskydelsen af boligskatten i øvrigt betyde et totalt nederlag til De Konservative, som ellers har haft slået sig hårdt op på, at grundskylden ikke måtte stige. Men det kommer den til, og når indførelsen af den nye boligskat skubbes til 2024, så kan stigningen i nogle områder blive ganske markant højere, end hvad der hidtil har været planlagt efter. Det er muligt, at politikerne får lavet overgangsordninger, som gør, at boligskatten på landsplan ikke stiger, men man kommer næppe til at kunne kompensere den enkelte boligejerne en-til-en – det vil være for dyrt og besværligt. Så nogle bliver sandsynligvis ramt.

Udfordret velfærdsstat

Selvom boligbeskatningen fylder meget i debatten, så sker der heldigvis også meget andet. Berlingskes interview med vismand Torben Tranæs er bestemt godt at blive klogere af.

Tranæs belyser blot nogle af de udfordringer, som velfærdsstaten står overfor. Der er i tillæg til udfordringerne mht. at matche efterspørgslen efter offentlige serviceydelser med, hvad der er muligt uden, at skattetrykket presses uhensigtsmæssigt op – også finansieringsudfordringer knyttet til den grønne omstilling. Dertil kommer, at globaliseringen kan få store effekter på betalingsviljen blandt danskerne. Vores universelle velfærdsstat er reelt set ikke globaliseringsparat – så vi kommer til at skulle tilpasse store del af vores samfund.

Når det er sagt, er det dog samtidig værd at have for øje, at vores udgangspunkt er rigtigt fornuftigt. Men hvis politikerne tror, at de har gennemført sidste store og ubehagelige reform, så skal de nok revidere deres opfattelse. 

Du kan abonnere gratis på mit faste nyhedsbrev om perspektiver på samfundsøkonomien ved at tilmelde dig her:

Ny sæson af podcasten Topchefernes strategi med Niels Lunde

Den danske arkitekt Bjarke Ingels er kendt over det meste af verden og har fået international succes med virksomheden Bjarke Ingels Group - i daglig tale kaldet BIG.

Men hvordan ser Bjarke Ingels på strategi i sit særlige krydsfelt mellem en kunstnerisk og en kommerciel verden? Hvorfor eksisterer BIG? Hvilke kompetencer indeholder virksomheden? Hvordan tiltrækker han de bedste medarbejdere?



Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Andelsboligkøbere går glip af rentefesten: Sådan sikrer du dig på det usikre marked

Erdogan advarer EU om Isis-fremstød i Libyen før fredsproces

Boeing opdager ny fejl i ulykkesfly

Fransk it-gigant bliver hovedsponsor af e-sportsvirksomhed: Det øger interesse, rekruttering og eksponering

"Hov, han har jo for korte bukser på"

Libyske havne blokeret af oprørsleder - mere end halvdelen af olieeksporten er væk

Weinsteins skæbne i voldtægtssag afgøres af fem kvinder og syv mænd