Steen Bocian: Så blev arbejdsmarkedet ramt
Opinion Af
Kære læser,

Velkommen til mit ugentlige nyhedsbrev om, hvad der foregår i dansk økonomi i øjeblikket. Hvis du vil modtage det først på dagen direkte i din indbakke, kan du tilmelde dig nederst på siden.

Efter en relativt nyhedsfattig efterårsferie, så meldte hverdagen sig igen mandag med nye tal for beskæftigelsesudviklingen herhjemme.

Økonomerne har længe haft undret sig over, at beskæftigelsen bare kunne fortsætte op i hastigt tempo til trods for den globale vækstafmatning. Men de nye tal viser desværre, at der nok kun var tale om en stakket frist. I august steg beskæftigelsen således kun med 200 personer – og kigger man over de seneste fire måneder, så er det tydeligt, at fremgangen i beskæftigelsen har skiftet gear. Over de seneste fire måneder er beskæftigelsen i gennemsnit steget med 1500 personer per måned – det er fortsat fremgang – men det er noget lavere tempo end, hvad vi så i årets første fire måneder.

Fra december 2018 til april i år steg beskæftigelsen i gennemsnit med 4400 personer hver måned. Et fald i fremgangen fra 4400 job om måneden til 1500 job om måneden er et markant temposkift – som bestemt ikke bør fejes ind under gulvtæppet med ord som, at beskæftigelsen jo fortsat stiger. Det gør den, og det skal vi naturligvis glæde os over, men vi er også nødt til at tage konjunktursituationen alvorlig.

Fra tysk til svensk økonomi

Opbremsningen på det danske arbejdsmarked er uløseligt koblet til den globale vækstafmatning. Herhjemme har der været stor fokus på, at tysk økonomi er bremset op. Det er selvsagt vigtigt, da Tyskland er vores største samhandelspartner. Men som min dygtige kollega Kenneth Praefke belyser i en artikel i dagens Børsen, må vi ikke overse opbremsningen i svensk økonomi. Selvom vi måske handler lidt mindre med svenskerne end tyskerne, gør det ekstra ondt, at svensk økonomi har skiftet gear.

For ikke blot har den lavere svenske vækst betydning for svenskernes forbrug og investeringer, svenske kroner er samtidig blevet svækket meget markant, hvilket rammer danske eksportører til det svenske marked hårdt på pengepungen. Men det er ikke kun virksomheder, der handler med svenskerne, der rammes af den svagere svenske krone – alle virksomheder, der er i konkurrence med svenske virksomheder rammes i større eller mindre omfang, da svækkelsen af svenske kroner styrker de svenske virksomheders konkurrenceevne.

Den svage svenske krone byder dog også på muligheder – blandt andet kan vi importere svenske varer billigere. Derudover er der med den svage svenske krone basis for en seriøs shoppetur med ganske fornuftige besparelser til følge. Det skrev jeg en bagside om til mandagens avis.

Bliver prisen for brexit højere?

Ud over at skulle forholde sig til situationen i Sverige, er mine øjne i disse tider i høj grad rettet mod London og sagaen om brexit. Om det endelig er ved at lykkedes for briterne at træde ud af EU må de kommende timer og dage vise, men det var i hvert fald glædeligt, at det i sidste uge lykkedes at indgå en ny brexit-aftale, da det mindsker risikoen for at briterne træder ud af EU uden en aftale – et såkaldt hårdt brexit. Det skrev jeg en leder om i sidste uge.

Når det er sagt, kan man undre sig over, at briterne nu tilsyneladende er villige til at lade Nordirland komme så meget tættere på Irland – og spørgsmålet er derfor, om prisen for aftalen fra et britiske perspektiv reelt set ikke er højere, end den tidligere aftale, som Theresa May indgik. At der synes at være større opbakning til Boris Johnsons aftale, end der var til Mays aftale, illustrerer i mine øjne, at brexit desværre i høj grad er et indenrigspolitisk slagsmål med store udenrigspolitiske følger, ikke blot for briterne selv men for hele Europa.

At David Cameron i sin tid udskrev en folkeafstemning om brexit var ikke udtryk for lederskab. Det var et udtryk for manglen på samme. Afstemningen blev udskrevet for at holde styr på baglandet i det konservative parti. Missionen mislykkedes, og konsekvenserne er store. Cameron måtte træde tilbage, og siden har briterne i den grad bøvlet med at finde ud af, hvordan brexit egentlig skulle tolkes. Måske kommer der en afklaring nu – men det kan sagtens være, at vi skal vente yderligere nogle måneder. 


Du kan abonnere gratis på mit faste nyhedsbrev om perspektiver på samfundsøkonomien ved at tilmelde dig her:

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Seniorboliger er et overset guldæg for investorer

Annoncørbetalt
indhold af Koncenton

Forsiden lige nu


Industritop: Velfærd må vige for klima

Aktier: Svindende handelshåb og eskalerende Hongkong-uro bag kursfald i Asien

Morgenbriefing: Dansk Erhverv vil have ekstra klimamål, Mærsk tvunget til at sadle om i miljøindsats

Færre passagerer gennem lufthavn med vokseværk: "Det er ikke tilfredsstillende"

Det sker i dag: Ambu med årsregnskab

Investorer satser stort på markedsro - det kan være farligt

Borgmester: A-kasser overbeskytter luddovne nyuddannede

Trump: En aftale med Kina er tæt på, men vi bestemmer

Burger King har lanceret en grøntsagsburger, sådan smager den