Steen Bocian: Har ECB mon kopieret det danske system?
Opinion Af
Fokus har i den forgangne uge naturligt nok rettet sig mod den Europæiske Centralbank (ECB), som torsdag i sidste uge endnu engang valgte at sætte renten ned. Den europæiske rente er nu på minus 0,5 pct. Et rekordlavt niveau, når vi taler de store og vigtige centralbanker.

Selvom vores nationalbank næppe kan siges at være af stor betydning på det globale plan, har den alligevel været tydelig kilde til inspiration for ECB. I Danmark har vi nu i over fire år haft en nationalbankrente på under minus en halv procent, og selvom de negative renter giver udfordringer for den finansielle stabilitet herhjemme, så har vi undgået, at det meget lave renteniveau har ført til ekstremt stigende risikotagning eller alt for store problemer i forretningsbankerne. Der er ingen tvivl om, at ECB har haft skelet til Danmark for at vurdere, om de potentielle bivirkninger ved en endnu lavere rente kunne forventes at overstige de potentielle gevinster.

Det er dog ikke kun vores lave renteniveau, der har været skelet til. I Danmark har vi længe haft et system, hvor en del af bankernes overskudslikviditet har været friholdt for de meget negative renter. Danske banker har mulighed for at indskyde en del af likviditeten på såkaldte foliokonti, hvor renten er nul i stedet for minus 0,75 pct. Det system har ECB nu også kopieret. Så selvom vi på mange måder er et lidt kedeligt land rent pengepolitisk, så har vi på vores egen særlige måde inspireret én af de helt store centralbanker, så helt ligegyldige er vi altså heller ikke.

De lange renter steg

Selvom ECB satte renten ned endte de lange renter faktisk med at stige en smule torsdag. Markedet blev skuffet over, at renteændringen ikke være større. Dertil kom, at ECB-chef Draghi ret tydeligt på det efterfølgende pressemøde fik sagt, at vi er ved at være nået til vejs ende med pengepolitikken i Europa.

Jeg skrev en lille ting om rentestigningen, som du kan læse her.

Det er ikke utænkeligt, at renten vil blive sat yderligere ned, men fokus bør nu ifølge Draghi rette sig mod finanspolitikken ikke pengepolitikken.

Da de lange renter steg en smule, kan man diskutere, om torsdagens rentesænkning reelt vil kunne mærkes i økonomien og dermed gøre en økonomisk forskel. Her må man dog ikke glemme, at hvis ECB ikke havde sænket renten torsdag, så var de lange renter steget endnu mere.

I Europa er vi, som nævnt, ved at nå til vejs ende med rentesænkninger. Det er ikke tilfældet i USA, hvor mange forventer, at centralbanken onsdag aften dansk til vil sænke renten fra 2,25 pct. til 2 pct. Det bliver næppe sidste rentesænkning i USA – i markedet er der en klar forventning om, at der er mere på vej over det kommende år. Mange forventer, at renten om et år vil være mere end halveret.

At centralbankerne vælger at lempe pengepolitikken skal ses i lyset af to forhold. For det første opfylder særligt den Europæiske Centralbank ikke sin eneste målsætning. Inflationen er langt under målet på 2 pct., og der er ikke noget, der tyder på, at det vil ændre sig foreløbigt. For det andet så spiller de seneste måneders vækstnedgang og stigende kriserisiko naturligvis også en rolle. Så centralbankerne spiller inden for deres mandat. Når det er sagt, så er det alligevel paradoksalt, at man lemper, hvad der synes at være en i forvejen ekstremt ekspansiv pengepolitik (særligt i Europa), selvom ledigheden er lav ikke høj. Det skal dog ses i lyset af, at den naturlige rente er faldet, så renten skal længere ned for faktisk at være ekspansivt.

Vi håber, at eventyret ender lykkeligt

Blandt analytikere diskuteres flittigt, hvor det hele ender. Sandheden er, at ingen ved det. Uanset om man mener at pengepolitikken er ekspansiv eller ej, så er der tale om eksperimentel medicin. Vi kender grundlæggende ikke de økonomiske bivirkninger, da vi aldrig har haft en så speciel sammensætning af pengepolitikken globalt. Forhåbentligt lykkes operationen, men vi må være ydmyge, når vi forsøger at konkludere. Udfaldsrummet er meget stort.

Jeg krydser fingre for den inspiration, vores nationalbank har videregivet til ECB ikke leder europæisk økonomi ud på en farefuld færd.

Og så til noget helt andet

Der er selvsagt også sket andet den seneste uge. På den hjemlige scene har DI udgivet en 2030-plan, som med rette har tiltrukket sig stor opmærksomhed. Planen er interessant på flere niveauer. Det er for det første mig bekendt den første store gennemregnede plan, hvor man forsøger at indarbejde den ambitiøse klimamålsætning, hvor CO2-udledningen skal reduceres med 70 pct. frem mod 2030 (sammenholdt med niveauet i 1990). Dermed er der også nu sat tal på, hvad klimaregningen i sidste ende løber op i.

Derudover er der selvsagt interessant, at erhvervslivet accepterer den præmis, at klimamålene skal nås.

Når man kigger på planen, så er det dog langt fra at være et knæfald for den nuværende regering, selvom målet på 70 pct. er udtænkt i forståelsespapiret frem mod regeringsdannelsen. DI's forslag er på det økonomiske område langt fra røde. Vi taler lavere selskabsskat, arbejdsmarkedsreformer, udenlandsk arbejdskraft, lavere topskat (helst en afskaffelse) og lavere kapitalskatter. Politisk tvivler jeg på, at DI får succes med at få den del af planen omsat til praktisk politik. Men det ville være den rigtige vej at gå. I mine øjne er økonomisk fremgang afgørende for, at klimapolitikken ikke i sidste ende strander på folkelig modstand.

Hvis vi alle bliver en smule rigere frem mod 2030, så vil der være langt større folkelig accept af nogle af de hårde klimaindgreb, der bliver behov for, end hvis økonomien går i stå. De Gule Veste er i mine øjne et fint eksempel på, at det kan være svært at sikre folkelig accept af grønne afgifter til gavn for klimaet, når økonomien i forvejen er presset i mange familier. Vi ønsker ikke at havne i den situation i Danmark, og vi bør derfor fortsætte med ambitiøse økonomiske reformer. Det er dog i reformprocessen vigtigt at have øjnene åbne over for, at en for stor stigning i uligheden vil virke kontraproduktivt. 


Du kan abonnere gratis på mit faste nyhedsbrev om perspektiver på samfundsøkonomien ved at tilmelde dig her:


Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Neurogastronomi er på vej ind på arbejdspladsen

Annoncørbetalt
indhold af Kokkenes Køkken

Forsiden lige nu


Dansk maskinfabrik får tæv af svensk kronedyk: "Det gør at vi mister konkurrencekraft."

Retssag mod tidligere ledelse i Amagerbanken afsluttes - skal betale 255,5 mio. kr. i erstatning

Teva indgår forlig i amerikansk opioid-sag - skal donere medicin for 23 mia. dollar

Niels Lunde: Tip til Novozymes' nye topchef

Mærsk har drejet på de rigtige håndtag efter hård start på året: "Vi har set det her før fra Mærsk"

Dansk kryptomønt er over 550 mio kr værd: "Vi er klar til at gå i gang med vores næste fase"

Danske Bank modtager yderligere 64 stævninger – erstatningskrav vokser med 2,5 mia. kr.

Johnsons brexit-aftale kommer ikke til afstemning

Mærsk lukker med en stigning på 8 pct. efter opjustering