Helle Ib: Det var overrumplende, ja næsten surrealistisk
Opinion Af
Kære læser

Velkommen til mit nyhedsbrev efter en bevægende, dramatisk uge i dansk politik.

En sindsoprivende uge, jeg aldrig vil glemme – selv om fokus lige nu er på de skikkelser, som kandiderer til at tegne Venstres nye ledelse.

Endnu kender vi ikke omfanget af de politiske pejlemærker, præciseringer og initiativer, post-Løkke-Venstre må i gang med. Men at målet er klart, efterlader Jakob Ellemann-Jensen ingen tvivl om i sit interview Jyllands-Posten onsdag, hvor formandskandidaten elegant svarer på, hvorvidt han egentligt er træt af "de far-spørgsmål" – at han "skal være formand lige som farmand": "Nej," svarer han: "Men der er kun én måde at få det elimineret på. Det er at nå længere, end han gjorde".

At Jakob Ellemann-Jensen overhovedet har kunnet træde ind på scenen og melde sit kandidatur i denne uge, skyldes at vejen blev ryddet gennem en voldsom proces af langvarige og eskalerende magtopgør, der fredag og lørdag kulminerede i Brejning ved Vejle.

Under stor mediebevågenhed skulle forretningsudvalg og hovedbestyrelsen i Venstre beslutte sig for den videre proces efter de seneste ugers ballade om formandskabet. Lars Løkke Rasmussen kom i overvældende mindretal, blev presset ud af sine egne og opgav den plan, der ellers havde tegnet sig i dagene op til mødet. Her havde Lars Løkke Rasmussen været på rundtur i en stribe radio- og tv-indslag og forklaret, at han var parat til at kæmpe engageret og udfolde sine politiske visioner på et fremrykket Venstre-landsmøde.

Udgangen på lørdag blev Lars Løkke Rasmussens og Kristian Jensens exit fra ledelsen. De trak hinanden med i faldet. I kulminationen på en proces, der – måske – kunne have været stoppet, hvis Lars Løkke Rasmussen havde bremset Claus Hjort Frederiksens ekstra og offentlige forsøg på at tvære Kristian Jensen ud i forbindelse med partiets sommergruppemøde tidligere i august, hvor Jensen måtte undskylde, at han til Berlingske – i stedet for til folketingsgruppen – havde talt for helt at begrave Lars Løkke Rasmussens tanker fra valgkampen om en SV-regering.

Lørdagen vil jeg særligt huske for to ting:

Kristian Jensens ord om, at det "ikke er formanden, der har et parti, men partiet, der har en formand."
Og så naturligvis næstformandens ansigt, da han på TV2 News skulle forklare, hvordan det er at opgive egne ambitioner af hensyn til opfattelsen af, hvad der tjener Venstre bedst.

Sjældent har jeg oplevet Kristian Jensen brænde så voldsomt igennem, træde så tydeligt og værdigt i karakter. 25 års politiske ambitioner; knoklen, stræben, ydmygelser og op- og nedture – det sluttede dér i sensommersolen i Brejning. Et glødende ansigt renset for forstillelse og den ofte akavede hensyntagen, en position i toppolitik fordrer.

Selv sad jeg i det varme studie på TV2 News og skulle analysere begivenhederne med Altingets indsigtsfulde Esben Schjørring, medforfatter til bogen "Værdikæmperne – slaget om danskernes sjæl".

Selv om jeg selv havde skrevet flere analyser om, at forløbet potentielt kunne ende med begges afgang, var det alligevel helt overrumplende, ja næsten surrealistisk, at det udfoldede sig netop på den måde på det tidspunkt – at Lars Løkke Rasmussen pludselig smuttede og meddelte sin afgang som formand med et vredt tweet.

Den afgåede formand fortjener naturligvis også at blive husket for andet end sit exit.

Blandt mange dybt læseværdige sager om Lars Løkke Rasmussens epoke kan især anbefales:

https://www.berlingske.dk/danmark/loekkes-epoke-er-slut-til-sidst-passede-han-ikke-laengere-til-partiet 

https://www.bt.dk/debat/soes-marie-serup-chefen-er-gaaet

https://www.altinget.dk/artikel/loekke-er-vaek-men-ellemann-arver-hans-dilemma

https://www.zetland.dk/historie/s8x7qGd2-a8DEYXaM-a5f57


– og ikke mindst min egen chef Bjarne Corydons kommentar, der blev en læsermagnet her på Børsen.


Du kan tilmelde dig mit ugentlige nyhedsbrev her og få politiske nyheder og analyser direkte i din indbakke hver onsdag:

Årets julegave til medarbejderne?

Med en virksomhedsaftale i Børsen Executive Club får dine udvalgte medarbejdere mulighed for at suge inspiration og ny viden om ledelse og forretningsstrategi til sig. Se alle fordelene her 

Ledelse


Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Krogsgaard spår 10 gode år for Novos supermolekyle: Arven er sikret til efter Fruergaard

Dansk ingeniørvirksomhed bliver en del af stor international koncern: Et strategisk vigtigt skridt

Aktieluk i USA: Små plusser til slut - Nike og Apple øverst i Dow Jones

MP Pension til Coloplast: I år har vi fået endnu en grund til at stemme imod Lars Rasmussen som formand

CIP sejrer i USA med havmøllepark - Shell og Ørsted forbigået

Coloplast-formand om aflysning af frasalg af urologi-division: Det kan kun gå en vej og det er fremad

Rambøll vil sætte strøm på alle firmabiler: "Vores ambition er, at de eneste biler, vi har, er elbiler eller plugin-hybridbiler"

Sydbank om Danske Bank-opjustering: Det ligner en camoufleret nedjustering

Danske Bank opjusterer forventningerne for anden gang på under en uge