Konservativ spidskandidat og favorit til EU-Kommissionen: Vi støtter kvotehandel og CO2-budgetter
Konservatives spidskandidat til EU-Parlamentet Pernille Weiss og Manfred Weber, formand for European People's Party i Europa-Parlamentet og kandidat til formandsposten for EU-Kommissionen til konference i Børsbygningen 1. april 2019.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Opinion Af , , ,
Det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver afgørende for vores kontinent. Mere end nogensinde har vi brug for et Europa, hvor nationalstaterne arbejder sammen. Den globaliserede verden ændrer sig hastigt og byder på både muligheder og udfordringer – og gennem et tæt samarbejde står vi simpelthen stærkere.

Europa er en af de største økonomier i verden, og det er vigtigt, at vi fastholder den position. Det gør vi ved at skabe de bedste betingelser for europæiske virksomheder, så de kan udvikle sig og handle så frit som muligt, både internt i det indre marked og uden for Den Europæiske Union. Dette vil også være med til at skabe vækst og arbejdspladser.

Men vi oplever udfordringer, og det skal vi gøre noget ved. På grund af blandt andet optagelsen af nye medlemslande er EU's organisation blevet mere bureaukratisk og beslutningsprocesserne mere rigide. Det er noget, vi må og skal håndtere. Ellers risikerer vi at svække tilliden og legitimiteten fra Europas befolkninger. Derudover står vi over for enorme trusler i form af blandt andet migration og klimaforandringer, som også skaber stor bekymring blandt mennesker overalt i EU.

Styrk kvotehandlen og læg nye budgetter

Over hele verden, og ikke mindst her i Europa, er almindelige borgere begyndt at tage aktiv del i klimadebatten. Vi skal lytte og forstå vigtigheden af dette – og vi må finde frem til løsninger, som rent faktisk virker. Europa bør være helt i front med den grønne omstilling.

I EPP-gruppen bakker vi fuldt ud op om klimaaftalen fra Paris. Derfor skal vi stræbe efter at opfylde målsætningen om maksimalt 1,5 graders temperaturstigninger. En af måderne til at nå dette mål kunne være en effektiv pris på CO2-udledningen med et velfungerende kvotehandelssystem. En anden mulighed er at implementere CO2-budgetter. Idéen er ret enkel. Et CO2-budget lægger et loft over udledningen af drivhusgasser, og ligesom med et normalt budget kan man ikke bruge mere, end man har. EU kunne lægge juridisk bindende femårs CO2-budgetter frem til 2050, hvor vi som minimum bør være CO2-neutrale. Det vejledende princip for ethvert europæisk CO2-budget skal altid være Parisaftalen. Med CO2-budgetter bliver det enklere for europæiske lovgivere at navigere frem til målet, og – mindst ligeså vigtigt – bliver det lettere for borgerne at holde politikerne ansvarlige.

Det kan være en jungle at vælge de rigtige produkter og genanvende dem korrekt. Derfor skal vi gøre det lettere for forbrugerne at navigere. En måde at indfri denne ambition kunne være en europæisk mærkningsstandard


Som et led i bestræbelserne på at nedbringe CO2-udledningen er der behov for at investere i klimavenlig transport, herunder selvkørende biler og lavemissionsfly. EPP-gruppen arbejder for at skabe en ægte Energiunion, som nedbringer folks leveomkostninger og udbreder vedvarende energi. Og vi støtter klimaløsninger, som ikke straffer vores borgere og virksomheder.

Samarbejde på tværs af politikere, erhvervsliv og eksperter

For at nå målene skal vi arbejde sammen på alle niveauer. Vores danske kollega i EPP-gruppen i Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen, har fungeret som chefforhandler for det vigtige bygningsdirektiv, der blev godkendt af parlamentet sidste år. Mere energieffektive bygninger betyder mindre udledning og mere robuste forretningsmodeller på lang sigt. Her i Danmark var Det Konservative Folkeparti de første til at fremlægge en klimalov. Partiets nyeste politik forsøger at samle politikere, erhvervsliv og klimaeksperter om at nå frem til innovative løsninger, der giver mening og kan fungere i praksis. Det er den slags idéer, vi har brug for – og Danmark spiller en helt afgørende rolle.

Én ting er sikker: vi redder ikke klimaet med ord og ambitioner, men med konkrete tiltag og viljen til forandring. Det gælder for både Europas politikere og virksomheder, såvel som for borgerne og forbrugerne. Det kan være en jungle at vælge de rigtige produkter og genanvende dem korrekt. Derfor skal vi gøre det lettere for forbrugerne at navigere. En måde at indfri denne ambition kunne være en europæisk mærkningsstandard, primært for varer produceret i EU. Ikke alene vil det hjælpe forbrugerne; det vil også være en mulighed for at promovere europæiske varer internationalt.

EU må også sætte krav til sine partnere

Klimaspørgsmålet bør også være øverst på dagsordenen, når det gælder EU's relationer til og handel med andre lande. Et eksempel er Afrika, som i disse år oplever en eksplosiv vækst – både økonomisk og befolkningsmæssigt. Vi må sikre os, at de udvikler sig bæredygtigt af især to årsager. For det første er det vigtigt, at de ikke bidrager negativt til de globale klimaforandringer. For det andet mærker vi konsekvenserne af det stigende antal klimaflygtninge ved vores grænser. Vi bør derfor give dem incitamenter til at vælge "den grønne vej", hvilket også giver os mulighed for at eksportere nogle af vores grønne teknologier.

Vi ønsker et Europa, hvor alle borgere trives. Et Europa, hvor man føler sig i stand til at møde en dynamisk og usikker fremtid, ved godt helbred og med en sikker viden om, at vi passer på vores planet. Innovation skal være drivkræften bag vores succes og hjælpe os til at nå vores mål. Men innovation betyder ikke kun mere effektiv teknologi; mennesket skal altid være i centrum for udviklingen. Hvordan gør en specifik opfindelse eller en særlig politik menneskers liv bedre, sundere og mere sikre? Og hvordan hjælper det med at adressere de håb og bekymringer, de måtte have?

Lad os åbne et nyt kapitel med nye, friske idéer for det 21. århundrede. Vi kan gøre Europa stærkere og bedre, hvis vi gør det sammen.

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Robot skal disrupte markedet for foredragsholdere og specialister

Det britiske parlament samles lørdag: Tre stemmer kan afgøre brexit-aftales skæbne

Analyse: Boris ofrer Nordirland for at sikre brexit - og er på vej til at fjerne Storbritannien helt fra det indre marked

Han kæler nu for Paustian

Kronik: Sådan vender du storrumskontoret til din fordel

Pia Laub er drejet fra sin karrierevej: "Jeg har min opsigelse med til dig i dag"

Boeing-aktien falder tungt efter 737 MAX-oplysninger

Erhvervslivets lyst til at investere er den laveste siden 2013: "Der er en recessionsfrygt i dele af erhvervslivet"

Den bedste pinot noir blandt 56 blindsmagte