Debat: Far, mor og børn er ikke kun et familieanliggende
Især i det private erhvervsliv taber man på barsel. Senest har enkelte virksomheder taget skridtet videre fra den mangelfulde lovgivning og givet mænd mere barsel - her Lasse Johnsson for TDC. Foto: Thomas Nielsen
Opinion  
Øremærket barsel til mænd handler om mere end retten til at bestemme selv for den enkelte familie. Det handler om strukturer og kulturer, som betyder, at kvinder har dårligere løn og dårligere muligheder på arbejdsmarkedet end mænd. Og om mænd, der har for få rettigheder.

Af Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd, Mona Striib, forbundsformand, FOA, Elisa Rimpler, formand, BUPL, og Benny Andersen, forbundsformand, Socialpædagogerne

Problemet med for få rettigheder til fædre løses ikke af den enkelte familie. Derfor er det positivt, at EU vil øremærke to måneders barsel til mænd. For danske fædre betyder det, at de nu får ret til to måneders barsel, heraf halvanden måned med dagpenge. De to måneder kan ikke deles med moderen og falder bort, hvis faren ikke holder orlov.

Valget er ikke frivilligt

Argumentet imod har lydt, at politikerne ikke skal blande sig i, hvordan den enkelte familie indretter sig. Det er jo umiddelbart et sympatisk synspunkt, men frivillighedens vej vil næppe skabe de store forandringer – det vil i hvert fald tage meget lang tid. Vi kommer nemlig ikke uden om, at valget i familierne ikke er mere frivilligt, end at strukturer og kulturer er meget afgørende. Hvem har ret til hvad? Hvordan indretter vi barsel, så vi mister færrest penge? Hvad gør andre?

Det er også derfor, det virker, når man øremærker barsel til mænd. Og allerede virker i Sverige, Norge og Island, hvor mændene nu tager langt mere barsel. Henholdsvis ca. 24, 28 og 35 pct. af den samlede barselsorlov. I Danmark er barslen primært øremærket moderen, og næsten alle kvinder tager den fulde barsels- og forældreorlov. Mændene tager stadig en forsvindende lille del. Kun 10 pct. – eller knap 30 dage i gennemsnit. Det er der ikke meget ligestilling over.

De mange udvidelser af forældreorloven de sidste 25-30 år har altså i praksis mere været mor-orlov, når man ser bort fra de to uger, som er reserveret til faderen i forbindelse med selve fødslen. Den meget længere forældreorlov har kun fået faderens andel til at stige fra 4 til 10 pct. på ca. 30 år. Det punkterer fuldstændig drømmen om, at dette her er noget, vi realistisk set kan flytte ved blot at overlade det til familierne selv. Det kræver lovgivning.

Ideelt en beslutning for Folketinget

Man kan også sagtens mene, at det havde været bedre, hvis det var Folketinget, der havde besluttet at øremærke barsel til mænd. Det mener vi sådan set også. Desværre er bundlinjen for dansk ligestilling, at vi er sakket bagud i forhold til mange EU-lande. Eksempelvis er løngabet mellem danske mænd og kvinder større end EU-gennemsnittet. Vi er altså langt fra dengang i 1970'erne, hvor vi kunne være stolte af at være i front på ligestillingen. Derfor er det positivt, at EU nu hjælper os på vej.

De fleste ser til gengæld ud til at være enige om, at det er godt, hvis mænd tager mere barsel. Det er godt for moderens løn, pension og karrieremuligheder, og det er godt for faderens og barnets relation. Endda mindsker mere orlov til fædrene risikoen for skilsmisser. Det er også det, forskningen viser. Eksempelvis viser nyere forskning, at mødre i gennemsnit straffes med ca. 2 pct. på lønnen, når de får børn. Fædre får derimod en præmie på 3 pct. Hvis man ser mere specifikt på de højtuddannede kvinder, er den økonomiske ulempe endnu større. I den private sektor koster det ca. 6 pct. på lønnen pr. barn, når man tager et års barselsorlov. Det løber op med flere børn.

Næste skridt er bedre økonomi

Der er altså mange fordele ved at øremærke en del af orloven til fædrene. Og det bliver endnu bedre, hvis der også følger løn med. Næste skridt for os bliver derfor at arbejde for løn under barsel via overenskomsten.

For mange familier er fordeling af forældreorloven nemlig også et økonomisk spørgsmål. Hvor gør det mindst ondt? Det gør det typisk hos kvinden. Fag med mange kvinder, typisk dem der arbejder med mennesker, får nemlig markant lavere løn end mandsdominerede fag. Også selv om uddannelsesniveauet er det samme. Denne skævhed er der flere forklaringer på. En af dem er, at der historisk var tradition for, at manden skulle forsørge familien, mens kvindens indkomst var en biindtægt, og det kom til at afspejle sig i lønnen.

Det er som bekendt historie. I dag er både mænd og kvinder en del af arbejdsmarkedet, og mor og far en ligeværdig del af barnets liv. Men vi får kun reel ligestilling og ligeløn, hvis forældreopgaven fordeles mere ligeligt mellem far og mor. Så lad os få ryddet op i fortidens strukturer – bedre barselsrettigheder til mænd er et godt sted at begynde.   


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Hovedstaden er danmarksmester i skat på erhvervsliv

    Analytikere kan ikke enes om Mærsk i 2019

    Interview med formand for estisk finanstilsyn: Det danske finanstilsyn har været for bløde over for Danske Bank

    Her kommer boliglånet med 0 pct. i fast rente

    Danske skove har det ringe og er blevet mørkere

    Conferize indgår investeringsaftale på 75 mio kr med amerikansk fond

    Genmabs helsårsskøn i fokus ved årsregnskab

    Danske Bank lukker ned for aktiviteter i Baltikum og Rusland: "Vi er kede af at skulle forlade Estland på den baggrund"

    Forskere i København udvikler nyt våben der kan afsløre kopivarer