Debat: F&P's pensionsprognoser kan ikke bruges på tværs af selskaber
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Opinion Af , , ,
Forsikring & Pension har 16. januar kommenteret min kronik i Børsen fra i tirsdags vedrørende brug af kalkulerede, og ikke faktiske, investeringsomkostninger i F&P's nye retningslinjer for pensionsprognoser, idet man mener at kunne dokumentere, at øgede investeringsomkostninger generelt øger brutto- (og måske netto-) afkastet.

Den nu offentligt tilgængelige analyse har dog flere svagheder, væsentligst at der ikke tages højde for risikoen i de sammenlignede produkter, hvorfor der ikke skelnes mellem afkast fra risiko (som er blevet belønnet usædvanligt højt i den angivne periode) og god investeringsperformance.

Uenighed om såkaldte empiriske kendsgerninger er dog næppe egnet til en bred debat. Derimod fører F&P's antagelse om, at investeringsomkostninger formentlig øger nettoafkastet, til logiske kortslutninger.

For det første: I pensionsprognosen forudsættes det f.eks., at globale aktier giver 5,5 pct. i markedsafkast. Hvis det er rigtigt, at investeringsomkostninger ikke reducerer det forventede nettoafkast, så er det meningsløst at fratrække sektorens gennemsnitlige omkostninger på godt 0,5 pct. i markedsafkastet. Under den præmis, at F&P har ret i deres antagelse, så giver et markedsafkast på 5,5 pct. og 0,5 pct. i omkostninger et forventet bruttoafkast på 6 pct. og 5,5 pct. i nettoafkast. Investeringsomkostningerne skal altså slet ikke indgå i prognoserne, hvis F&P har ret.

For det andet: I den kommercielle del af branchen er hovedparten af investeringsomkostningerne profitmargen, der skal dække underskud - f.eks. på forsikringsdækninger. Der er ikke nogen logik i at omkostninger, der ikke anvendes i selve investeringsprocessen, kan øge det forventede afkast.

De nye regler for pensionsprognoser er dermed ikke egnede til sammenligning mellem forskellige selskaber, men giver alene et indtryk af hvilket afkast, en gennemsnitlig pensionskunde i Danmark kan forvente, forudsat at sektorens investeringsomkostninger i gennemsnit reducerer markedsafkastet.

Det dur ikke. Selskaberne bør selv stå på mål for (eventuelt for) høje investeringsomkostninger.  

Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analytiker oven på overraskende positive Darzalex-salgstal: "Diskussionen om Genmab kan nå sin guidance, den får vi simpelthen ikke"

Genmabs Darzalex solgte for 774 mio dollar i andet kvartal - smadrer analytikernes forventninger

Erhvervslivet tilfreds med grønne ambitioner hos EU's kommende kommissionsformand

For anden gang på en uge: Danske Bank hyrer nye compliance-ansatte - denne gang er det tre chefer

Alibaba-aktionærer siger ja til aktiesplit: Kan være skridt mod mulig børsentré i Hong Kong

S&P spår risici ved Deutsche Bank-toppens spareplan: Forsinkelser kan hæmme

Kandidaten til EU's topjob i sin første store tale: Vil have klimaneutralitet i 2050 og 50 pct kvinder i EU-Kommissionen