Knæk jobkrisen for flygtninge og indvandrere
Opinion Af ,
Kan du huske, hvad generalsekretæren for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, sagde helt tilbage i maj – før vi talte om flygtningekrisen og før tusindvis af flygtninge og migranter fra Syrien og andre lande begyndte at vælte ind over grænserne?

"Sænk lønnen til indvandrere," lød overskriften på forsiden af Børsen 19. maj, hvor Andreas Kamm slog alarm over, at integrationen af flygtninge og indvandrere på det danske arbejdsmarked er slået helt fejl.

"Målet er klart, og det er at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde," sagde Kamm, som bad regeringen og arbejdsmarkedets parter overveje indslusningsløn og alle andre forslag, som kan bryde den onde cirkel, som fastholder flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i et liv uden for arbejdsmarkedet.

Spørgsmålet var aktuelt dengang, men er her seks måneder senere en akut og alvorlig dagsorden for det danske samfund. Et forsigtigt gæt er, at der siden maj er langt over 10.000 flygtninge og migranter, som har søgt om asyl i Danmark. Tallet vil vokse yderligere i de kommende måneder.

Hvordan klarer man sig som flygtning i Danmark?

Deres fremtid i Danmark kender vi ikke, men vi ved, hvordan det er gået de flygtninge, som er kommet til Danmark i fortiden. Det er således kun knap 14 dage siden, at DA's nyhedsbrev Agenda fremlagde de seneste tal for, hvor det er gået med at få flygtninge fra Syrien, Irak, Iran og Afghanistan i job. Tallene taler for sig selv:

Efter fire år i Danmark er kun 17 pct. af de syriske flygtninge i job. Tallene er endnu dårligere for irakerne, iranerne og afghanerne.

Derfor skyder vi i dag gang i projektet "How to Make it in Denmark".

Vi vil høre de gode historier om, hvordan flygtninge har fundet job og fundet sig til rette i Danmark. Vi vil høre, hvordan virksomhederne har gjort, når de har skullet hyre flygtninge. Vi vil høre, hvad politikerne og organisationerne vil have, at der skal gøres for at ændre på det jobløse liv for langt de fleste flygtninge og ikke-vestlige indvandrere her i landet.

Erkendt, opgaven at integrere ikke-vestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked er svær. Et højt lønniveau har ført til en afskaffelse af de fleste ufaglærte job, så der er ikke - som forskningsdirektøren i SFI, Torben Tranæs har peget på - et naturligt arbejdsmarked for de mennesker, som kommer til Danmark som flygtninge.

Samtidig er det den almindelige opfattelse i blandt andet DI og i fagbevægelsen, at vi har de systemer, der skal til, for at få flygtninge og indvandrere i job. Modspørgsmålet til dem er, hvorfor det så ikke er sket endnu.

Børsen vil gerne starte debatten om, hvordan vi får løst problemet med at få flygtninge og indvandrere i job.

Vi skal ikke parkere mennesker på offentlig forsørgelse

Det er uacceptabelt, at mennesker henvises til et liv på passiv offentlig forsørgelse. Forudsætningen for at klare sig i et samfund og for at blive en del af et samfund er, at man som udgangspunkt forsørger sig selv. Alle meningsmålinger viser, at flygtninge og migranter ligefrem forventer at komme i job, når de kommer til Danmark.

Den seneste kortlægning fra Danmarks Statistik viser, at 70.000 flere ikke-vestlige indvandrere burde være i job, hvis de skulle have samme erhvervsfrekvens som etniske danskere. Det var før flygtningekrisen.

Børsen selv er ligesom mange andre virksomheder ingen rollemodel, men vi forsøger nu på vores egen måde at arbejde med problemet. For fem uger siden hjalp Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev os med at finde en syrisk praktikant.

Rania Al Dairi styrer debatten

Mød Rania Al Dairi, som er kommet til Danmark med sin mand og børn. Hun har en grad i engelsk litteratur fra Damascus University. Her på Børsen bliver hendes opgave i de næste otte uger at styre arbejdet med at diskutere, hvordan vi kan få held med at flygtninge og migranter i job.

Vi håber, at du vil give din mening til kende og hjælpe os med at få startet debatten om, hvordan flygtninge og migranter kan bygge deres egen danske drøm med et job og et liv i Danmark – uanset om de ender med at være her i et år eller for altid.

Hjælp os og Rania med at finde ud af "How to Make it in Denmark".

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Ledelse


Andre læser dette lige nu



© Dagbladet Børsen
Ifølge lov om ophavsret er det kun tilladt at tage én papirkopi til privat brug. Yderligere kopiering må kun ske efter aftale med Dagbladet Børsens chefredaktion. Henvendelse skal ske til Peter Utzon på e-mail: peut@borsen.dk

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Venner har vækst på 1000 pct på app-udvikling: Droppede idé om at lave it til køreskoler - og så gik det stærkt

Virksomheder får fem dage til at klage over regeringens forhøjelse af arveafgift: "Det er en urimeligt kort svarfrist"

Markedet lukker: Novo Nordisk sank til bunds på rød dag

Pandora, Ambu og ISS er de mest shortede danske aktier: Her er forklaringen

Dansk fintech i partnerskab med Finlands største bank

Efter et år i skammekrogen: CBS vil igen indgå nye samarbejder med Danske Bank

Svindeldømt erhvervsmand bliver direktør i et af Europas største ejendomsselskaber

Lars Fruergaard: Derfor skyder vi vores langsigtede mål af banen

Kapitalforvalter advarer mod amerikanske superaktier: Så snart usikkerheden rammer, vil den blive indpriset nærmest øjeblikkeligt