SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Kommentar

Dette er en økonomisk kommentar, som er skrevet af nogle af landets mest toneangivende økonomiske og finansielle eksperter, hvori de kommenterer dansk og international økonomi samt udviklingen på de globale finansielle markeder. Hele kommentaren er skrevet af afsenderen.

Kommentar | Erik Bjørsted: Arbejdsgiverne tegner et alt for dystert billede af økonomien

Arbejdsgiverne tegner et alt for dystert billede af økonomien. Faktum er, at dansk økonomi står godt rustet til at ride stormen af. Illustration: Børsen
Arbejdsgiverne tegner et alt for dystert billede af økonomien. Faktum er, at dansk økonomi står godt rustet til at ride stormen af. Illustration: Børsen

Man kan let blive forvirret over arbejdsgivernes meldinger i pressen de seneste uger. Den ene dag hænger der kulsorte skyer over økonomien. Og den næste dag hører vi, at arbejdsgiverne mangler arbejdskraft.

Er skyerne over verdensøkonomien virkelig så mørke, at ordrebøgerne er tomme? Eller er skyerne måske ikke helt så mørke, som arbejdsgiverne siger?

Hvis vi starter med at kigge på, hvordan det lige nu går på arbejdsmarkedet, er der ikke krisetegn at spore. Arbejdsmarkedet er fortsat brandvarmt. De daglige ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at ledigheden er faldet de seneste uger, og der står heller ikke en masse nye ledige og venter ude foran a-kassernes eller jobcentrenes hoveddøre.

Arbejdsløsheden blandt medlemmerne af 3F, som typisk er nogen af de lønmodtagere, som først mærker konsekvenserne, når konjunkturerne vender, peger heller ikke på, at der er ændringer på vej. Blandt vores medlemmer i Dansk Metal, hvor mange er ansat i industrien, falder arbejdsløsheden fortsat – det er f.eks. stort set umuligt at opdrive en ledig industritekniker i hele Midtjylland.

Antallet af nye jobopslag er fortsat meget højt, ligesom en tredjedel af industrivirksomhederne siger, at de mangler arbejdskraft. Det er i sig selv meget bemærkelsesværdigt, for hvis ordrebøgerne virkelig er tomme, hvorfor så ansætte en masse nye medarbejdere?

Vi må forvente, at der kommer en afmatning. Men arbejdsgiverne tegner et alt for dystert billede af økonomien. Faktum er, at dansk økonomi står godt rustet til at ride stormen af. De danske virksomheder er meget energieffektive, og konkurrenceevnen er ekstremt stærk.

Det understreges ikke mindst af vores gigantiske overskud på betalingsbalancen, som i år ser ud til at lande på over 10,5 pct. bnp.

Den danske eksport har også en sammensætning af varer, som der er høj efterspørgsel efter, uanset om der er krise eller ej. Verden skal stadigvæk have medicin og fødevarer, som Danmark eksporterer meget af, selvom der er krise. Endelig har husholdningerne sparet op, og derfor er de bedre rustet end for eksempel før finanskrisen.

Det peger alt sammen i retning af, at dansk økonomi er stærk og godt forberedt til de udfordringer, der kommer.

Det understreges også i Nationalbankens nye prognose, som forudser, at arbejdsløsheden på trods af det økonomiske uvejr vil holde sig under 100.000 personer. En så lav ledighed bør ingen lade sig skræmme af.

Der er heller ikke blevet sat gang i en skadelig lønprisspiral, som arbejdsgiverne har advaret imod. Selvom arbejdskraften er i restordre, aftog lønstigningerne faktisk i andet kvartal.

Arbejdsgiverne er sluppet billigt, og ifølge Nationalbankens prognose er der faktisk plads til markant højere lønstigninger, end vi har været vant til – vel og mærke uden, at der opstår en lønprisspiral.

I industrien har virksomhederne i en lang årrække også øget deres overskudsgrad, så helt galt står det altså ikke til.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Investor

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

BØRSEN

Selvstændig

Podcast