Overgangen fra arbejde til pension er en vigtig fase i de fleste menneskers liv. Alligevel gør mange lønmodtagere sig kun få overvejelser om, hvordan vejen dertil, og tilværelsen som pensionist skal indrettes. Mens de fleste danskere bruger mindst 10 år i uddannelsessystemet på at blive klar til arbejdslivet, er det de færreste, der forbereder sig på den sidste tredjedel af livet.
Spørgsmålene er mange: Hvornår skal jeg på pension? Skal jeg fortsætte nogle år endnu på arbejdsmarkedet? Skal jeg gå ned i tid? Hvordan ser min økonomi ud, når jeg går på pension? Hvor og hvordan skal jeg bo? Hvordan er mit helbred?
Vi har nok nogle idéer, men det er de færreste, der lægger en egentlig plan for de sidste år på arbejdsmarkedet og de år, der følger. Mange har talt med deres ægtefælle, deres bank eller pensionsselskab, men kun få har haft samtalen med deres arbejdsgiver. I en undersøgelse blandt Faglige Seniorers med 260.000 medlemmer svarede to ud af tre, at overgangen fra arbejde til pension ville have været lettere, hvis de havde haft en plan. Hvis de havde været klar.
En række forskningsprojekter har i de senere år kortlagt seniorarbejdslivet. Projekt Seniorarbejdsliv er det mest omfattende. Resultaterne er spændende, men også skræmmende. Alt for få virksomheder har en aktiv seniorpolitik, og ofte er den ikke kommunikeret ud til medarbejderne.
Mange danske virksomheder er samtidige tilbageholdende med at ansætte seniorer. Mindre end en tredjedel af virksomhederne ansatte i 2020 mindst en plus 55-årig. En tendens, der desværre fortsætter. Så der er nok at tage fat på.
De seneste år er antallet af seniorer på arbejdsmarkedet vokset betydeligt. Man kan mene, at årsagen er den stigende pensionsalder og begrænsningen af efterlønnen. Men det er ikke udelukkende et dansk fænomen. I store dele af Europa og i lande uden ændret pensionsalder og ringere tilbagetrækningsmuligheder ser vi den samme tendens.
Udviklingen hænger især sammen med tre ting. For det første er helbredet i gennemsnit bedre, når vi nærmer os pensionsalderen end tidligere. Færre har hårde og belastende job. Vi lever sundere. Ryger mindre. Dyrker mere motion. Og levealderen er steget markant.
“Selv om vi godt kan blive mætte med årene, er arbejdspladsen fortsat det stærkeste fællesskab for de fleste
Det betyder, at flere når frem til 60-års alderen med helt andre forventninger til, hvordan de sidste år på arbejdsmarkedet skal forme sig. Og ikke mindst hvad livet skal byde på, når det ikke længere kun er arbejdslivet, der trækker. Alder er ikke længere en hindring – men en mulighed.
Det andet handler om vores forhold til arbejdslivet. For de fleste danskere fylder arbejdspladsens fællesskab og et job, der giver mening både for den enkelte og arbejdspladsen, rigtig meget igennem hele livet. Og selv om vi godt kan blive mætte med årene, er arbejdspladsen fortsat det stærkeste fællesskab for de fleste.
I løbet af de sidste 10 år er antallet af 70-årige i arbejde således fordoblet. Med andre ord er det at gå på arbejde en stærk tendens hos et stigende antal aldrende lønmodtagere. Derfor er der også god grund til at mene, at afskaffelsen af modregning i folkepensionen som følge af arbejdsindtægt får en større effekt end forventet.
Det tredje er den økonomiske tryghed, seniorerne kan se frem til, når de beslutter sig for at gå på pension. Mens gode pensionsordninger tidligere var forbeholdt de veluddannede, vil udviklingen i arbejdsmarkedspensionerne sikre, at de kommende pensionister står langt stærkere økonomisk end deres forældre.
Vi har behov for at puste til den kulturforandring, der længe har ligget og ulmet. Ændringerne i de tilbagetrækningsordninger, vi har gennemført i de seneste ti år, har utvivlsomt den positive sideeffekt, at vi ser på alder og tilbagetrækning med nye øjne.
Og det er netop grundtanken i det fælles projekt – Seniorklar – som Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer, og den uddelende forening, Østifterne, nu sætter i søen. Over fem år vil vi investere tid og kræfter og 22,5 mio. kr. i at udvikle værktøjer, der kan hjælpe seniorerne igennem denne vigtige fase i deres liv.
Vi inviterer kommuner og private virksomheder til at være en del af projektet, sådan at de værktøjer, vi i fællesskab udvikler, ikke kun baserer sig på forskning, men også er afprøvet i virkelighedens verden. Hvis den kulturforandring skal have et stort skub i den rigtige retning, er vi nødt til at forene indsatsen. For det er er okay at blive i jobbet, hvis man har lyst og kræfter til det. De ældre skal ikke længere vige pladsen for de unge. Der skal være plads til alle på fremtidens arbejdsmarked.
