Danske Bank om nyt Fed-referat: Komitémedlemmer er ekstremt uenige om pengepolitikken
Jerome Powell, centralbankchef i USA.
Foto: Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Mødereferatet fra det seneste centralbankmøde i Federal Reserve (Fed), der er offentliggjort onsdag aften, viser, at komitémedlemmerne er splittede i spørgsmålet omkring, hvad de skal stille op med pengepolitikken.

Det skriver senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj i en kommentar til referatet.

- Selv om vi siden mødet har fået en række nøgletal, der gør, at referatet er en smule forældet, så afslører referatet stadig nogle interessante ting. For det første er komitémedlemmerne ekstremt uenige om, hvad man skal gøre med pengepolitikken, hvilket skyldes, at nøgletallene har peget i forskellige retninger.

- For det andet vil en række medlemmer gerne sende et mere præcist signal om, hvornår den amerikanske centralbank har sat renten tilstrækkeligt nok ned for at understøtte økonomien. For det tredje mener mange medlemmer, at både inflationen og inflationsforventningerne er for lave, skriver Mikael Olai Milhøj.

Han forklarer, at de "hårde komitémedlemmer", som ikke ønsker at sænke renten særlig meget, argumenterer for, at privatforbruget stadig er i god form.

- Derfor mener vi også, at forbrugertillidstallene på fredag, og detailsalgstallene på onsdag i næste uge er afgørende for, hvor stor opbakning der er til endnu en rentenedsættelse senere på måneden, når der igen er møde.

- Vi tror, at den amerikanske centralbank kommer til at sætte renten ned flere gange for at understøtte økonomien. Siden mødet i september har vi fået en række nøgletal, der tyder på, at væksten ikke bare i industrien, men også i servicesektoren er bremset op. Jobrapporten var måske lidt bedre end ventet, men ændrer ikke på konklusionen, at jobvæksten er bremset op, skriver senioranalytikeren.

/ritzau/FINANS

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Brexit-afstemning i London: Her er forslaget, der kan vælte Boris Johnsons plan

Robot skal disrupte markedet for foredragsholdere og specialister

Det britiske parlament samles lørdag: Tre stemmer kan afgøre brexit-aftales skæbne

Analyse: Boris ofrer Nordirland for at sikre brexit - og er på vej til at fjerne Storbritannien helt fra det indre marked

Den bedste pinot noir blandt 56 blindsmagte

Sket i ugen: Direktørexit, krisetegn, cannabis og baropkøb

Han kæler nu for Paustian

Kronik: Sådan vender du storrumskontoret til din fordel

Pia Laub er drejet fra sin karrierevej: "Jeg har min opsigelse med til dig i dag"