Økonomi Af
Norges nationalbank går imod tendensen ude i verden og sætter den styrende rente op til plus 1,5 procent.

Det meddeler banken.

Der var på forhånd spænding om, hvorvidt nationalbanken ville hæve renten eller holde den uændret.

Det blev til en øgning på 0,25 procent til 1,5 procent, skriver nyhedsbureauet NTB.

- Sådan, som vi vurderer udsigterne lige nu, vil styringsrenten mest sandsynligt forblive på dette niveau den nærmeste tid, siger chefen for banken, Øystein Olsen.

I sidste uge valgte Den Europæiske Centralbank (ECB) og den danske nationalbank at give renten yderligere et dyk ned i negativt territorium.

ECB sænkede torsdag renten fra minus 0,4 procent til minus 0,5 procent. I Danmark fulgte man kort efter trop og nedsatte renten fra minus 0,65 procent til minus 0,75 procent. Onsdag fulgte USA med en rentesænkning på 0,25 procent.

I Norge har de vigtigste argumenter for en renteforhøjelse været, at det går godt i norsk økonomi. Der er solid vækst, lav arbejdsløshed og god udnyttelse af kapaciteten. Og så står den norske krone svagt.

Men omvendt har international uro med handelskrig og brexit fået væksten til at aftage hos nogle af Norges vigtige handelspartnere.

Renten er blevet sat op fire gange i Norge inden for det seneste år. Den har bevæget sig fra 0,5 procent til 1,5 procent.

Den noget højere rente end i det øvrige Europa betyder, at Norge i tilfælde af en alvorlige økonomisk krise i verden vil have flere kræfter til at modgå effekterne: Den kan sætte renten ned for at holde gang i økonomien.

Rentevåbnet er mere eller mindre pillet fra ECB og den danske nationalbank.

/ritzau/

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mægler efter sag om snyd med fremvisninger: "Det står klart for mig nu, at jeg havde svigtet min arv"

Klimafrygt slår købelyst ned: Penge bliver i lommen

Udenrigsminister: Vi har stemmer nok til brexit-aftale

Kongen af Køge er stjerne i aktiespillet: Jeg handler de samme aktier privat

Kendt tv-mægler skal give Danbolig-forretninger ny start efter skandalesag

Magiker har tryllet en forretning ud af det blå: "Det er lidt en barndomsdrøm"

Festlige Toyota Supra spejler japansk åndsliv

Boris Johnson har sendt to breve – men EU har formentlig ikke travlt med at forlænge brexitfristen

"Lad mig få Meryl Streep, sagde jeg til producenterne, og de kiggede undrende på mig"