Fed-chef: "Udsigterne er fortsat positive trods modsatrettede vinde"
Foto: livier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Det er en splittet amerikansk rentekomite, der onsdag aften har sænket renten med et kvart procentpoint. 

Centralbanken Federal Reserves såkaldte "dot plot" - en grafisk fremstilling af forventningerne i komiteen viser, at fem medlemmer af komiteen mener, renten skulle være forblevet på 2-2,25, som den var frem til dette rentemøde.

Fem andre medlemmer forventer, at renten forbliver på det nuværende niveau resten af året. Mens syv medlemmer af rentekomiteen forventer, at der bliver behov for endnu en rentesænkning - altså et mindretal af de i alt 17 medlemmer af komiteen. 

På et pressemøde fastholdt Fed-chefen Jerome Powell, at centralbanken fortsat vil bruge alle midler for at nå sit mål om maksimal beskæftigelse og stabil inflation.

Rentekomiteens splittelse kommer på et tidspunkt, hvor der er usikkerhed om Trumps handelskrig med Kina, usikkerhed efter en række modsatrettede amerikanske nøgletal de seneste måneder, og usikkerhed om olieprisen. 

Powell understregede på pressemødet, at det ikke er centralbanken, der fører handelspolitik. Og han sagde, at Feds rentekomite bør forsøge at "se igennem en ret volatil situation." 

De økonomiske udsigter er fortsat "positive trods disse modsatrettede vinde", sagde Powell.  

På pressemødet sagde Fed-chefen også, at det er mere sandsynligt, at man i en krisetid vil komme til at se banken genstarte sine opkøb i markedet - med et såkaldt QE-program, snarere end at Fed vil benytte sig af negative renter, som man har set det i Europa og Japan.

Powell tilføjede, at det "kan være en fejl at holde for længe" på sine våben, før en nedtur tager fart. Men han sagde også, at han mener, den nuværende situation kan håndteres med "moderate justeringer."

Rentekomiteen har på dette møde øget sine forventninger til USA's årlige BNP-vækst fra 2,1 pct. forventet vækst i juni til nu 2,2 pct. 

I Sydbank vurderer chefanalytiker Søren V. Kristensen, at "Powells modvilje mod flere rentenedsættelser skuffer investorerne. Nøjagtig som efter det seneste rentemøde."

Derfor er der stigende renter i USA onsdag aften, og der kan forventes stigende renter i Europa torsdag morgen, skriver Søren V. Kristensen i en meddelelse: 

"På lidt længere sigt tror vi dog, at både Trump og investorerne får deres vilje. Vi venter således minimum tre rentenedsættelser yderligere frem mod næste sommer," skriver Kristensen. 

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Byggestandarder kan booste dansk eksport

Annoncørbetalt
indhold af Dansk Standard

Forsiden lige nu


Udskydelse af nye boligskatter kan koste boligejere 9 mia kr

800.000 boligejere må vente længere på 14 mia

Dansk advokat sigtet for skattefusk for 161 mio kr

Kammeradvokaten: Russisk minister var ejer af fond på Bermuda - ikke dansk advokat

Microsoft trumfer forventningerne til omsætning og bundlinje

Ørsted-partnerskab indgår 25-årig OREC-aftale i New York

Udskudt boligskat kan give projektsalg et løft

Veganeraktie fortsætter kursfaldet - på frygt for aktieudsalg

Jysk Fynske Medier skærer 150 stillinger i spareplan