Chefanalytiker: Tal for beskæftigelsen er en smule bekymrende
Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix / Arkiv
Økonomi Af
Antallet af lønmodtagere faldt en anelse fra april til maj med 144 personer til 2.784.509.

"Det er bemærkelsesværdigt, for det er første gang siden begyndelsen af 2013, at vi ser et fald i antallet af beskæftigede lønmodtagere," konstaterer chefanalytiker i Sydbank Søren V Kristensen i en skriftlig kommentar.

Han ser det bestemt som et tegn på opbremsning, men ser dog ingen grund til alarm endnu.

"Vi har nemlig tidligere set et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen i første opgørelse, hvorefter det siden hen er blevet revideret til en stigning," påpeger han.

Han påpeger videre, at faldet kun er på 144 personer, og derfor er der altså reelt set tale om en flad udvikling.

Men det er dog et skifte fra den massive fremgang, vi så i april - på knap 5000 personer.

"Sammenholder man det med, at lønmodtagerbeskæftigelsen efter vores vurdering har været en af de bedste retningspile for dansk økonomi i de senere år, så er det en anelse bekymrende," vurderer Søren V Kristnensen.

Han konkluderer dog, at det endnu er alt for tidligt at erklære fremgangen på arbejdsmarkedet for et overstået kapitel.

Han ser fortsat grobund for fremgang i beskæftigelsen og tolker dagens tal som en indikation på et langsommere tempo, snarere end et signal om at beskæftigelsen er på vej ned.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? I Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk forsøger vi at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen HER.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Trusler om straftold sender amerikanske aktier i stort dyk – advarselslampe blinker igen

Helle Ib: Statsministerens fine streg i indlandsisen

Powell åbner for ny rentenedsættelse til september – har intet svar på handelskrigen mellem USA og Kina

Trump lover at svare igen på straftold - vil have amerikanske firmaer hjem fra Kina

Trump langer ud efter Fed-chef: "Hvem er den største fjende – Powell eller Xi?"

Kina indfører straftold på 500 mia kr på amerikanske varer

Trump og Mette Frederiksen har talt sammen

Tysk krise: Industrijob og milliardeksport i fare

Fast rente eller flekslån? Sådan vælger boligøkonomerne