ECB-referat viser stor enighed om at være klar med yderligere stimuli
ECB-chefen, Mario Draghi, er klar til at give økonomien en hjælpende hånd, hvis det bliver tiltrængt.
Foto: Julien Warnand/AP/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
På sidste måneds rentemøde var der stor enighed blandt medlemmerne af Den Europæiske Centralbank (ECB) om at være klar med yderligere stimuli til eurozonens økonomi som et værn mod et miljø med "øget usikkerhed".

Det fremgår af mødereferatet, skriver Reuters torsdag eftermiddag.

I forvejen var det offentligt kendt, at ECB som minimum forventer at fastholde renterne på deres nuværende niveau til og med første halvdel af 2020. Siden har centralbankens øverste chef, Mario Draghi, åbnet døren for mere stimuli til økonomien.
  - Der var bred enighed om, at der set i lyset af den øgede usikkerhed, som meget vel kunne fortsætte et stykke ind i fremtiden, var behov for at være klar og forberedt på at lempe pengepolitikken yderligere, lyder det i referatet ifølge Reuters.

I referatet skal det ydermere fremgå, at potentielle tiltag fra ECB inkluderede nye ændringer i centralbankens renteprognose, nye opkøbsprogrammer og rentesænkninger.

Referatet har også kunnet fortælle, at ECB overvejede "mere strategiske" værktøjer, hvis inflationen fortsatte med at være lav, og at centralbanken planlagde at understrege, at både en større end ventet stigning og et større end ventet fald i inflationen ville være til at tolerere.

Samtidig med at ECB ser ud til at holde renterne i ro et godt stykke tid endnu, så er der i markedet stor forventning om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, inden længe begynder at lempe sin pengepolitik i form af en rentesænkning.

/ritzau/FINANS

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Topsøe-familien fandt biotekdrøm ved familiemiddag: Nu går den efter milliardnotering i USA

Bæredygtighed styrker mia-koncern: Grovvareselskab overtager nichefirma, som fodrer grise og kvæg med slik, kiks og kager

Aktieluk i Europa: Tysk modekoncern til bunds i svagt rødt marked

Kryptovaluta fra centralbankerne får skub af ECB-direktør: Vil minimere risiko med trindelt model

Investor ramte vild optur i Chemometec - her er hans strategi nu

1 pct.-lånet er igen det toneangivende: "Rentestigningerne har skubbet 0,5 pct.-lånet uden afdrag ud i kulden"

Danske Bank: Oliekrig i Mellemøsten vil kaste verden ud i global recession

Mette F vil lave klimakontrakt med erhvervslivet: "Hvis vi skal nå målene i 2030 og 2050, er vi nødt til at gå i gang branche for branche"