USA: Økonomer sænker vækstforventningerne
Larry Kudlow, præsident Trumps øverste økonomiske rådgiver.
Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Økonomerne ser nu med mere skepsis på udviklingen i USA's økonomi. Det viser en rundspørge til 76 økonomer, som Bloomberg News har foretaget.

Svarene peger på, at økonomerne nu i snit regner med en vækst i andet kvartal i USA på 1,8 pct. mod 2,0 pct. i maj. For tredje kvartal spås en vækst på 2,0 pct. sammenlignet med senest 2,2 pct. I første kvartal voksede den amerikanske økonomi med 3,1 pct.

Forventningen til fremgangen i hele 2019 er desuden sat ned til 2,5 pct. mod førhen 2,6 pct., mens buddet for 2020 og 2021 nu lyder på 1,8 pct. begge år mod 1,9 pct. i maj.

Udsigterne for væksten i 2019 er noget lavere, end det man regner med i Det Hvide Hus. Tidligere på ugen fortalte Larry Kudlow, der er præsident Trumps øverste økonomiske rådgiver, at han ser en vækst på 3,0 pct. foran sig.

Samtidig vurderer økonomerne, at sandsynligheden for en recession inden for de nærmeste 12 måneder er på 30 pct.

Lidt overraskende lyder buddet for den toneangivende amerikanske rente, fed funds rate, på et uændret niveau i intervallet 2,25 til 2,50 pct. i år. Det skal sammenlignes med, at handelen med fed funds futures indikerer en sandsynlighed på 98,7 pct. for en lavere rente til december.

Faktisk tror markedet på en sandsynlighed på mere end 85 pct. for en rente, som er to sænkninger eller 50 basispoint lavere end den nuværende, mens investorer har satset penge, som indikerer en sandsynlighed på 53,6 pct. for tre rentesænkninger.

De samme økonomer spår dog en rente, som er 25 basispoint lavere i første kvartal 2020, og yderligere et hak ned i første kvartal 2021.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktieanalysechef: "Det her er endnu et tegn på det førerskab, som Ørsted har"

Ørsted sejrer i stor udbudsrunde - foretrukket til havvindmøllepark i New York

Negativ rente tvinger storbanker til at sadle om: "Det er en udfordring"

Trump: USA har ødelagt iransk drone i Hormuzstrædet

Golfklub trodser tendensen og skaber medlemsvækst: "Havde jeg forventet, at medlemstallet ville stige med over 250? Ikke i mine vildeste drømme"

Uafhængig formueforvalter har solgt ud af aktier: Kursfald truer forude

Aktiestatus i USA: Netflix får stryg efter regnskab

Topchefen i Danske Bank vil ikke sige, hvor han ser fejl og mangler: "Men jeg vil godt sige, hvad der karakteriserer en god bank"

Markedet lukker: DSV blev presset i bund efter Panalpina-tal