Antallet af folk på kontanthjælp er det laveste i ti år
Lidt under en fjerdedel af folk på kontanthjælpsydelser er vurderet som jobparate, hvilket vil sige, at de kan tage et job i morgen. (Arkivfoto)
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Der har været et fald i antallet af modtagere på offentlige ydelser som kontanthjælp i starten af 2019.

Samlet var 125.900 på kontanthjælpsydelser ved udgangen af første kvartal.

Det er et fald på 3400 over de seneste tre måneder og 13.300 det seneste år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort tirsdag.

Tallene dækker ikke blot kontanthjælpsmodtagere, men også ydelser som uddannelseshjælp, integrationsydelse samt folk i løntilskud og på revalidering.

Man skal tilbage til 2009 for at finde et tidspunkt, hvor færre har været på kontanthjælpsydelser, oplyser Danmarks Statistik. Siden 2015 er tallet faldet fra omtrent 175.000.

Ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, spiller de seneste års kontanthjælpsreformer ind på udviklingen, men den skyldes også, at dansk økonomi har været godt kørende i en årrække.

De seneste års reformer på området dækker blandt andet kontanthjælpsloftet, der er et loft over, hvor meget folk i systemet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte.

Samtidig er der 225-timersreglen, der bestemmer, at personer, der har modtaget kontanthjælp i et år, inden for tre år skal have arbejdet 225 timer for at beholde den fulde kontanthjælp.

"Det er positivt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere igen falder i marts måned, og at vi nu har det færreste antal modtagere af kontanthjælpsydelser siden 2009."

"Det hænger sammen med de gunstige konjunkturer. Derudover spiller både Thornings og Løkkes kontanthjælpsreformer ind," skriver Mads Lundby Hansen i en kommentar.

Hos tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer cheføkonom Erik Bjørsted, at faldet i kontanthjælpsmodtagere stort set kun skyldes gode tider i dansk økonomi.

Han henviser til, at en evaluering fra Finansministeriet før valget viste, at de to reformer - kontanthjælpsloft og 225-timersregel - isoleret har sendt 450 personer på offentlige ydelser i job.

"Der er gode tider i Danmark. Der er rift om arbejdskraften, og det gør, at der bliver bedre plads til de personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Reformerne spiller en meget lille rolle," siger Erik Bjørsted.

Ud af de 125.900 personer, som ikke er i job, vurderes omtrent en fjerdedel til at kunne tage et job med det samme.

Selv om færre folk er på offentlige ydelser, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at de er i arbejde eller tager en uddannelse.

Det kan også dække over, at de bliver forsørget af familie eller klarer sig på anden vis.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vestas-boss om ekstremt 2019: "Vi jager folk for at levere i år"

Ny regering med indbyggede benspænd: Der en ubalance mellem konkrete forslag til nye udgifter og hvor konkrete forslagene er til finansieringen

Amagerbankens formand afviste behov for forsikring og mente ikke bestyrelseskolleger havde grund til bekymring hvis de "opførte sig ordentligt"

Mette Frederiksen: Margrethe Vestager skal fortsætte som EU-kommissær

Chr. Hansen nedjusterer forventningerne - den organiske vækst skuffer

Kattelem i regeringspapir kan rive tusindvis af hænder væk fra erhvervslivet nu

Mads Nipper om regeringsaftale: "Da fik jeg sgu kaffen lidt galt i halsen"

SF erkender brud på løfte om kontanthjælp

Lumsk detalje koster overblikket over boligskattegæld