Økonomi Af
De græske statsrenter tager mandag et ordentligt dyk, efter at landets premierminister, Alexis Tsipras, har løftet sløret for, at han agter at udskrive parlamentsvalg oven på søndagens valg til Europa-Parlamentet, der kun viste ringe opbakning til hans parti, Syriza.

Det skriver Financial Times.

Renten på den toneangivende tiårige græske statsobligation falder mandag over middag med omkring 25 basispoint til 3,08 pct. I løbet af handelsdagen har faldet været på op til omkring 33 basispoint, hvilket gav den laveste rente, i den tid Bloomberg har indsamlet data herom.

Med 75 pct. af de afgivne stemmer talt op står Syriza ifølge nyhedsbureauet AP til at få 23,8 pct., mens det konservative parti New Democracy stod til at få 33,3 pct. af de græske stemmer.

Andrew Kenningham, der er cheføkonom med fokus på Europa hos Capital Economics, vurderer, at valget sandsynligvis vil finde sted i enten juni eller juli.

- Meningsmålinger viser, at New Democracy, som er mere "forretningsvenlig" og pro-europæisk and Syriza, vil vinde, siger han til Financial Times.

Det græske aktiemarked tager desuden pænt imod nyheden om, at der kan være et regeringsskifte på vej. Det toneangivende ASE-indeks stiger 5,6 pct. ved middagstid.

/ritzau/FINANS

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Neurogastronomi er på vej ind på arbejdspladsen

Annoncørbetalt
indhold af Kokkenes Køkken

Forsiden lige nu


Udskydelse af nye boligskatter kan koste boligejere 9 mia kr

Advokat sigtet for skattefusk for 161 mio

Udskydelse af ny boligskat kan give projektsalg et løft

Veganeraktie fortsætter kursfaldet - på frygt for aktieudsalg

Jysk Fynske Medier skærer 150 stillinger i spareplan

Trump fjerner sanktioner mod Tyrkiet efter våbenhvile

Analyse: Amagerbanken og de tre benspænd

Overvismand: Udskudt boligskat kan skabe behov for at stramme reglerne for boliglån

Aktiestatus i USA: Små stigninger - trukket op af Apple-rekord