Efter sløjt nøgletal for amerikansk økonomi: Nu venter markedet tre rentedyk fra Powell inden 2021
Chefen for den amerikanske centralbank Jerome Powell
Foto: Yuri Gripas / Reuters / Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Indtil nu er amerikansk økonomi stort set gået fri af den afmatning, der ramte verdensøkonomien i slutningen af 2018. Men torsdag kom et af de første tegn på, at det måske er ved at ændre sig.

Sådan lyder vurderingen fra Mathias Rømer Sproegel, makroanalytiker i Sydbank, efter, at det såkaldte pmi-indeks for amerikansk økonomi skuffede fælt. Fra april til maj er det samlede pmi-indeks faldet fra 53 til 50,9.

"Det kan være et begyndende tegn på, at amerikansk økonomi er på vej ind i en opbremsning," siger Mathias Rømer Sproegel, der kæder dykket sammen med forværringen af handelskrigen mellem USA og Kina. 

 Han hæfter sig ved, at det ikke længere kun er indkøbscheferne i industrien, men også i stigende grad servicesektoren, der ser mere dystert på amerikansk økonomi.

"Hvis det begynder også at sætte sig i servicesektoren, er det et mere bekymrende signal," siger Mathias Rømer Sproegel.

Forventer nu tre rentedyk fra Fed

De dårlige nyheder for amerikansk økonomi har allerede sat sig i de finansielle markeder. Ifølge Sydbank fik gårsdagens sløje nøgletal investorerne til at lægge yderligere 14 basispunkter til, hvor meget de venter, at Federal Reserve sænker renten med inden udgangen af 2020.

Nu er markedets forventning, at centralbankchef Jerome Powell sænker renten tre gange med 25 basispunkter i løbet af det kommende halvandet år, så renten vil være 0,75 procentpoint lavere end i dag.



I slutningen af 2018 var forventningen en helt anden. Dengang ventede investorerne, at Federal Reserve ville hæve renten to gange af 25 basispunkter, altså et rentehop på samlet 0,5 procentpoint.

"Hvis det er det første faresignal for amerikansk økonomi, er det investorerne indregner fra Fed nok ikke helt urealistisk," siger Mathias Rømer Sproegel.

Blandede signaler


Han forklarer, at forventningen om de tre rentenedsættelser er skabt af en kombination af lave inflationsforventninger, en markant ændret og blødere kurs fra Federal Reserve siden årsskiftet og så usikkerheden omkring handelskrigen og senest altså de dårlige pmi-tal. 

 I Sydbank er forventningen, at Fed holder renten uændret i år, mens der kan komme rentenedsættelser på bordet næste år. Men Mathias Rømer Sproegel forklarer, at nøgletallene har sendt blandede signaler, og banken kan komme til at justere sin renteprognose for Fed, hvis tendensen fra pmi-tallene bliver mere tydelig.

"Vi har generelt set meget divergerende meldinger fra USA. Forbrugerne er stadig meget optimistiske, og arbejdsmarkedet kører rigtig godt. Men tillidsindikatorer som PMI og ISM er virkelig gået ned i tempo det seneste stykke tid," siger Mathias Rømer Sproegel og tilføjer:

"Det kan godt være, at vi kommer til at justere vores forventninger inden for kort tid, hvis det viser sig, at amerikansk økonomi er mere sårbar end først antaget."

"Det er ret bemærkelsesværdigt"

Med torsdagens fald er det amerikanske pmi-indeks nu for første gang siden september 2018 lavere end det tilsvarende indeks for eurozonen. Her viste nye tal torsdag status quo på 51,6.

"Det er ret bemærkelsesværdigt. Vi har længe haft en ret stor forskel i væksttempoet mellem USA og Europa, og vi har også længe set tegn på, at amerikansk økonomi har været relativt upåvirket af det, der er sket rundt omkring i Europa og Kina. Det her er måske første tegn på, at amerikansk økonomi også er sårbar over for, hvad der sker i den globale økonomi," siger Mathias Rømer Sproegel.



Når pmi-tallene torsdag har fået markedet til at forvente en halv rentenedsættelse mere, og dermed samlet nu er oppe på tre rentenedsættelser, hænger det ifølge Sydbank sammen med, at Federal Reserve hidtil ikke har set problemer i amerikansk økonomi, men har været mere bekymret for udviklingen i verden omkring.

"Det, vi har hørt fra Powell længe, er, at de ikke er så pessimistiske omkring amerikansk økonomi, men har været noget skeptiske over for udviklingen i Kina og Europa. Hvis der er noget, der skal overbevise dem om at sætte renten ned i år og næste år, kan det være de svaghedstegn for amerikansk økonomi, vi så i går," siger Mathias Rømer Sproegel.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Ugens to købskandidater og en salgskandidat

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


Finanstilsynet: Gebyrskandale kan ramme flere banker

Enhedslisten kræver garanti mod "klassiske" reformer

Det kan vi lære: Er du topchef eller investor?

DSV: Sådan ruster vi os til en ny krise

Økonomer: Meget svært at hæve arbejdsudbud med 30.000

Eksperter: Positive afkast i sigte for danske aktier resten af 2019

Schweiz svarer igen i aktiestriden med EU

Ørsted tager første stik på strategisk vigtigt marked

Skattedom kan give milliardtab i statskassen: "Vi tror, at Skat alt andet lige vil stå til nederlag i flere sager"