Steen Bocian: Der er faktisk forskel på S og V
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Med Venstres velfærdsløfte valgte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at lægge sig tæt op ad socialdemokraternes økonomiske politik. Socialdemokraterne har længe talt om, at de offentlige forbrugsudgifter skal stige med 0,7 pct. om året, hvorved det demografiske træk dækkes. Venstres velfærdsløfte lagde op til stort set samme vækst frem mod 2025. I Venstres velfærdsløfte stiger det offentlige forbrug med 0,65 pct. om året.

Mandag eftermiddag har Socialdemokratiet fremlagt deres økonomiske plan frem til 2025 – og når man læser planen, så er det tydeligt, at der trods alt er en vis kant mellem de økonomiske planer.

I tillæg til et løft i det offentlige forbrug svarende til det demografiske træk, lægger S nemlig op til yderligere udgiftskrævende initiativer. S afsætter således 1,5 mia. kr. til uddannelse af unge og ufaglærte, 0,7 mia. kr. til skattevæsenet, 1,5 mia. kr. til børn- og socialpolitik og har i tillæg til det en reserve på 8,7 mia. kr. til velfærdsprioriteringer, klima, miljø og forsvar. Hvor meget, der er offentligt forbrug, giver planen ikke et svar på, men det meste må vurderes at være offentligt forbrug.

En del af finansieringen mindsker dog det offentlige forbrug på andre områder. Det gælder de 3 mia. kr., som S mener, der skal spares på konsulenter i den offentlige sektor. Men selv når man korrigerer for denne besparelse, så kommer det offentlige forbrug med den socialdemokratiske plan til at stige med mere end det demografiske træk – og dermed mere end V lægger op til.

Så det gode spørgsmål er, hvilke veje, skinner eller skoler skal ikke bygges?

Finansieringen af mervæksten i det offentlige forbrug kommer fra to kilder. Dels lægges der op til højere skat i S's plan end i V's plan. Derudover flytter socialdemokraterne 2,5 mia. kr. fra offentlige investeringer til offentligt forbrug. Det er dog ikke beskrevet, hvor der skal spares i relation til de offentlige investeringer. Så det gode spørgsmål er, hvilke veje, skinner eller skoler skal ikke bygges?

Socialdemokratiets forslag betyder en noget højere skat, end hvad Venstre går til valg på. Det er blandt andet skat på den finansielle sektor, tilbagerulning af lavere aktieindkomstbeskatning, at skatten på fri telefon og internet ikke afskaffes og højere arvebeskatning – dog provenumæssigt primært noget, der direkte vedrører virksomhedsarvinger. Selvom der ikke er tale om direkte skattestigninger til almindelige danskere, vil de højere skatter i sidste ende blive betalt af helt almindelige danskere, da skatteregningen bliver sent videre i form af højere priser.

Derudover gør den højere kapitalskat det alt andet lige sværere for virksomhederne at rejse kapital, hvilket koster på produktivitetsvæksten og velstanden.

Der er med andre ord forskel på S og V. S ønsker en større offentlig sektor end V – hvilket også betyder, at S ønsker en noget højere skat end V.

Politiske regneregler


En interessant nyskabelse i S's 2025 plan er, at de går de væk fra at regne med dynamiske effekter af lavere skat. Havde de brugt den regneregel i forhold til beregningen af råderummet, ville råderummet være væsentligt mindre, end det er opgjort til med de nuværende regneregler. Det gør S dog ikke – det gælder kun fremadrettet.

S's nye regneregel ligner dermed reelt et politisk benspænd. De lægger ikke selv op til skattelettelser fremadrettet, så det påvirker slet ikke, hvordan de vil regne på egen økonomiske politik. Det kan derimod gøre det vanskeligere for blå blok at regne deres økonomiske forslag "hjem" – til trods for at den økonomfaglige viden på området er ganske stærk, udelukker man altså selektivt at bruge den viden.

Der synes også at være et stort element af gummi i deres nye regneregel, da de skriver, at de positive adfærdseffekter dog bør indregnes i de tilfælde, hvor der er tale om strukturpolitiske tiltag, som har karakter af formelle ændringer i rettigheder og pligter. Dette gælder eksempelvis velfærdsforliget.

Det er dog svært at vide, hvad S mener reelt er et strukturpolitisk tiltag af en betydning, der gør, at det er ok at regne på dynamiske effekter.

At man ikke regner med dynamiske effekter gælder i øvrigt kun skat. Det gælder ikke de offentlige udgifter, hvor Finansministeriet allerede nu regner med dynamiske effekter, og det gælder heller ikke i relation til den højere tilbagetrækningsalder. Så der er tale om en ændring i regnereglerne, der har et klart politisk sigte. 


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


Rentegyser i USA i aften: Powell under kæmpe pres for rentehug

Roskilde Kommune vil tage milliardprojekt ud af hænderne på developer

Betaling, indgangsbooking og camping: Roskilde Festival vil samle hele din oplevelse i et chiparmbånd

Her er opskriften på at vælge de bedste aktive fonde

Boligejere taber i Højesteret: Okay at hæve bidragssatserne

Topchef i kæmpe kapitalfond tror ikke på en aftale mellem Trump og Xi ved G20-topmøde

Aktionærforening i skarp kritik af Ambus bestyrelse

Rigmænds tandlægekæde taber 130 mio kr: Fjerner hele topledelsen og halverer hovedkontoret

Realkreditinstitutter om sejr over kunderne i Højesteret: Vi er tilfredse