Valuta: Australsk dollar i største styrkelse i år efter chokvalg
Foto: Arkiv: Colourbox
Økonomi Af
Den australske dollar, der går under kælenavnet aussie, lægger mandag an til den største styrkelse i år over for dollar.

Det sker, efter at det regerende konservative parti i Australien overraskende sejrede ved parlamentsvalget i weekenden, skriver Reuters.

Sejren kom i hus, på trods af at målingerne op til valgdagen havde vist, at arbejderpartiet Labor ville stå sejrherre og overtage regeringsmagten.

Premierminister Scott Morison kaldte selv udfaldet af valget for "et mirakel."

- Den overraskende sejr er med til at hælde benzin på bålet, da mange havde forventet, at Labor ville vinde. Men en australsk rentesænkning lægger stadig i kortene inden for de nærmeste måneder, og det vil presse valutaen, siger Esther Maria Reichelt, valutastrateg i Commerzbank, til Reuters.

En australsk dollar koster 0,6917 amerikanske dollar mandag eftermiddag mod 0,6877 dollar fredag eftermiddag, og det er den største styrkelse i år.

Pund er derimod fortsat i modvind på grund af det fortsatte politiske kaos om brexit, og op til at Storbritanniens premierminister, Theresa May, vil gøre endnu et forsøg på at få en aftale om brexit gennem det britiske parlament.

Efter tre mislykkede forsøg siger May nu, at hun vil komme med et "nyt, dristigt tilbud" til politikerne med "en forbedret pakke af foranstaltninger" i et sidste forsøg på at sikre en brexit-aftale, skriver Reuters.

Pund koster mandag eftermiddag 1,2743 dollar mod 1,2741 dollar fredag eftermiddag. Torsdag før bededagsferien kostede et pund 1,2795 dollar.

/ritzau/FINANS

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mægler efter sag om snyd med fremvisninger: "Det står klart for mig nu, at jeg havde svigtet min arv"

Udenrigsminister: Vi har stemmer nok til brexit-aftale

Kongen af Køge er stjerne i aktiespillet: Jeg handler de samme aktier privat

Kendt tv-mægler skal give Danbolig-forretninger ny start efter skandalesag

Magiker har tryllet en forretning ud af det blå: "Det er lidt en barndomsdrøm"

Festlige Toyota Supra spejler japansk åndsliv

Boris Johnson har sendt to breve – men EU har formentlig ikke travlt med at forlænge brexitfristen

"Lad mig få Meryl Streep, sagde jeg til producenterne, og de kiggede undrende på mig"

Britisk minister slår fast: Storbritannien forlader EU 31. oktober