USA: Powell taler renterne op igen
Foto: Mandel Ngan / Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Den amerikanske centralbank betonede i onsdagens rentemelding, at den overordnede inflation i USA er faldet i første kvartal og løber under Federal Reserves mål om symmetriske 2,0 pct. om året.

Det tegnede et negativt billede af USA's økonomi, og derfor faldt renterne umiddelbart efter. Renterne er dog vendt tilbage til udgangspunktet, efter at formand Jerome Powell har holdt pressemøde.

Den toneangivende tiårige amerikanske statsrente ligger derfor kort før kl. 21 dansk tid uændret for onsdagen i 2,50 pct., men var lige efter rentemeldingen fra Federal Reserve faldet 5 basispoint til 2,45 pct.

Den toårige rente er steget med næsten 2 basispoint til 2,28 pct., men var ellers lidt efter kl. 20 dansk tid faldet 6 basispoint til 2,20 pct.

På onsdagens efterfølgende pressemøde fortalte Jerome Powell, chefen for Federal Reserve, ganske vist, at kerneinflationen "uventet" faldt, men samtidig holdt han fast i, at banken ser inflationen i 2,0 pct. over tid, og at banken ligger meget fast på sit mål.

Powell pegede også på, at privatforbruget og erhvervslivets investeringer, det andet hår i suppen i rentemeldingen, formentlig vil stige, "pick up", som formanden formulerede det.

Centralbankformanden noterede sig også, at nogle risici i økonomien har modereret sig, og at data ud af Europa og Kina har forbedret sig, ligesom risikoen for en udvidet handelskrig og en hård brexit er mindre.

Jerome Powell konkluderede endelig, at styrekomiteen ikke ser en "stærk sag" for en rentebevægelse - hverken op eller ned.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Energinet vil sende mere strøm gennem nettet

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Finanstilsynet vil undersøge andre banker efter Danske Banks gebyrsag

Boris Johnson taber del af forspring efter husspektakler

Nordea venter større pakke af lempelser fra Draghi: Opkøbsprogram bliver genstartet i september

Bankekspert: "Du, jeg og mange andre har bragt Danske Bank i en situation, hvor banken ikke kan tage normale beslutninger"

Investor Live: Gebyrsag gør Danske Bank-aktien til dagens største taber i C25-indekset

Drilling-aktie godt modtaget af investorer i C25

Efter gebyrsag i Danske Bank - Nordea undersøger egne produkter

OECD's danske chef: USA i kold krig med Kina