Sommerhuse bliver revet af markedet - udbud er faldet 7,2 pct på 12 måneder
Danskerne flokkes om sommerhuse. Udbuddet er de seneste 12 måneder faldet 7,2 pct., hvilket har resulteret i prisstigninger.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Er planen at bruge de kommende påskedage på at kigge efter et muligt sommerhuskøb, så har du i dag 7 pct. færre boliger at kigge på end ved påsketid sidste år.

Aktuelt er der 9715 sommerhuse til salg i Danmark mod 10.467 på samme tidspunkt sidste år oplyser ejendomsmæglerkæden EDC. Desuden er husene blevet dyrere. 2 pct. er den gennemsnitlige udbudspris steget med i løbet af det sidste år.

Større efterspørgsel

"De nøgletal, der beskriver tilstanden på boligmarkedet, peger for sommerhusenes vedkommende i retning af et marked, hvor efterspørgslen overstiger udbuddet, og priserne derfor skubbes opad. Vi taler ikke om voldsomme ændringer i markedssituationen, men dog om en forskydning i sælgers favør," siger Jan Nordmann, kommunikationschef hos EDC.

Chefanalytiker hos Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann bider mærke i, at boligudbudsstatistikken fra Finans Danmark, viser, at vi skal tilbage til 2010 for at finde en marts måned, hvor der er mindre til salg end i dag.

"Sommerhusmarkedet blev hårdt ramt under den seneste nedtur på boligmarkedet i slutningen af 00'erne og starten af 10'erne, men de seneste år er der igen kommet gang i markedet. Således blev der i 2017 og 2018 solgt lige så mange sommerhuse som under opturen i 2004 og 2005, og tallene for udbud og liggetider tyder på, at vi går endnu en god sæson i møde med fin aktivitet på sommerhusmarkedet," skriver Lise Nytoft Bergmann i en kommentar.

Faldende siden 2014

Overordnet set har antallet af sommerhuse til salg været faldende siden juli 2014.

"Antallet af udbudte sommerhuse er faldet med 7,2 pct. på landsplan det seneste år. Til sammenligning er udbuddet af huse faldet med 0,2 pct. mens antallet af udbudte lejligheder er steget med 19,3 pct. Kombineret med en faldende liggetid indikerer det, at sommerhusmarkedet ikke længere kun er købers marked," skriver Lise Nytoft Bergmann.

Hos EDC peger Jan Nordmann på, at en del af interessen for sommehusmarkedet skyldes, at danskerne ser sommerhuskøbet som en alternativ opsparing.

"Mange danskere har det sidste halve år set deres pensionsopsparing og værdipapirbeholdning blive mindre værd som følge af faldende aktiekurser. Vi møder derfor flere, der er begyndt at interessere sig for et sommerhus som en alternativ opsparing," påpeger Jan Nordmann med henvisning til at nye fradragsregler på fortjenesten ved udlejning har betydet at den samlede økonomi ved at eje et sommerhus kan være blevet mere attraktivt.

Nye skatteregler

Fradragsreglerne betyder, at de første 40.900 kr. som et sommerhus kaster af sig i lejeindtægt er skattefri, mens de følgende lejeindtægter beskattes lempeligt. Lejer du ud for 60.000 kr. om året, skal der kun afleveres 4000 kr. til skat.

Samtidig er renterne rekordlave og for to år siden blev det muligt at optage 75 pct. af gælden ved et sommerhuskøb i et realkreditselskab. Tidligere hed den grænse 60 pct. Lykkes det dig at udleje dit sommerhus op til skattegrænsen, så kan det betale renter, afdrag og bidrag på et lån på omkring 1,2 mio. kr.

"Oveni kommer så udgifter til ejendomsskat, forsikring, forbrug og vedligehold, men det er alligevel et regnestykke, som mange har lavet og fundet spændende," argumenterer Jan Nordmann.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kolind om redningsaktion af kuldsejlet platform: Selskabet risikerede at lukke

Pandora-topchef: "Hvis jeg havde købt aktier til kurs 1000, der kun er en femtedel værd i dag, ville jeg også være frustreret"

Tidligere børsraket i ny fyringsrunde: "Vi skal ikke vokse så meget, som vi havde forventet"

Medierne på grillen: Tør du tage Nets-testen?

Store nedskrivninger giver BTX rød bundlinje på 120 mio. kr.: Nu trækker kapitalfond nr. to sig fra selskab på presset modetøjsmarked

Boris Johnson får igen flest stemmer i formandsopgør

AL-topchef om omstridt Nets-program: "Jeg er målløs"

Økonom: Tårnhøje aktieskatter kvæler iværksættere - vi har brug for ekspertudvalg

Fra 20 til 75 pct: Så store forskelle er der i skatten på renter, aktier, pension og boliger