Jyske Bank om brexit: Risikoen for no-deal er stadig meget reel
Foto: Isabel infantes/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Endnu en gang er der lagt op til en uge med fokus på de aktuelle brexit-forhandlinger, efter at EU i sidste uge gav grønt lys til, at brexit udskydes til den 22. maj.

Det skete under forudsætningen om, at det britiske parlament i denne uge godkender den udskældte udtrædelsesaftale, der tidligere er blevet nedstemt to gange.

Det skriver Jyske Banks chefanalytiker, Tina Winther Frandsen, i en analyse.

Mandag vil der endnu engang være debat i det britiske parlament, da der kan komme nye afstemninger om ændringsforslag.

Jyske Bank hæfter sig ved, at datoen for afstemningen om selve udtrædelsesaftalen endnu er ukendt, og for at kunne mønstre et flertal kræver det, at mindst 75 parlamentsmedlemmer skifter holdninger, og det "virker som en meget vanskelig opgave".

"Vi vurderer da også, at risikoen for et kaotisk no-deal-brexit stadig er meget reel, selv om det altså ikke bliver allerede på fredag," skriver Tina Winther Frandsen.

"Hvis Theresa May i denne uge lider endnu et nederlag i parlamentet, er det tvivlsomt, om hun kan fortsætte som premierminister, og britiske medier beretter da også om, at kræfter i hendes eget bagland arbejder på at få hende til at gå af."

"Vi vurderer derfor, at sandsynligheden for et nyt parlamentsvalg i Storbritannien er steget. Muligheden for en lang udskydelse af brexit er bestemt også til stede, og dermed spøger en ny folkeafstemning om EU stadig i kulissen," lyder det i analysen.

 

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan