Jyske Bank ser ingen renteforhøjelse fra ECB i 2019 og 2020
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Udfaldet af sidste uges rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB, har fået Jyske Bank til at ændre spådom, så banken nu hverken venter renteforhøjelser i 2019 og 2020. Ved den seneste prognose i februar spåede Jyske Bank ellers en enkelt stramning inden for prognoseperioden nærmere bestemt i december 2019.

"Vi venter fortsat, at Fed (den amerikanske centralbank, red.) hæver renten i juni, mens renten nedsættes med i alt 100 basispoint i 2020 på grund af amerikansk recession." 

"Vi venter, at ECB ikke når at hæve renten, før Fed vender pengepolitikken. Derfor har vi ændret prognose for ECB, som ventes at holde renten uændret i både 2019 og 2020," skriver rente- og valutastrateg i Jyske Bank Morten Hassing Povlsen i et notat.

ECB sænkede i sidste uge sin vækstprognose for 2019 til 1,1 pct. fra tidligere 1,7 pct. Blandt andet derfor ser centralbanken ikke behov for ændringer i den rekordlave ledende rente i år. Tidligere lød meldingen, at en ændring kunne komme på tale efter sommeren.

Jyske Banks nye forudsigelse om uændrede renter i ECB til og med 2020 gælder også for Danmarks Nationalbank.

"Dermed venter vi, at Nationalbanken fortsat vil afvente ECB, og at der ikke umiddelbart er behov for en selvstændig renteforhøjelse," lyder det i notatet.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Finanstilsynet: Gebyrskandale kan ramme flere banker

Enhedslisten kræver garanti mod "klassiske" reformer

Det kan vi lære: Er du topchef eller investor?

DSV: Sådan ruster vi os til en ny krise

Ørsted tager første stik på strategisk vigtigt marked

Eksperter: Positive afkast i sigte for danske aktier resten af 2019

Bliver Noma kåret som verdens bedste restaurant tirsdag?

Aktieluk i Europa: Nedjustering sænkede Daimler i svagt negativt Europa

Skattedom kan give milliardtab i statskassen: "Vi tror, at Skat alt andet lige vil stå til nederlag i flere sager"