De amerikanske selskaber oplever indtjeningsrecession.
Sådan lyder advarslen fra den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley efter en række skuffende prognoser fra flere amerikanske virksomheder i forbindelse med regnskaber for fjerde kvartal 2018.
Det skriver Financial Times.
Det er bankens chefstrateg på amerikanske aktier, Michael Wilson, som har skåret sit basisscenarie for 2019 til en indtjeningsvækst på kun 1 pct. i 2019 mod førhen 4,3 pct. Dermed er Wilson også langt fra konsensus på Wall Street, som ifølge Factset venter en indtjeningsvækst i år på 5 pct.
"Da vi spåede en sandsynlighed over 50 pct. for en indtjeningsrecession i år, troede vi, at det ville tage lidt længere for data at vise sig. Efter en stor nedadgående revisionscyklus i forbindelse med regnskaberne for fjerde kvartal er det dog ved at stå mere klart," skriver chefstrategen i en analyse ifølge Financial Times.
En indtjeningsrecession er defineret som to successive kvartaler med faldende indtjening.
Wilson skriver også, at når konsensus peger på, at det næste større væksthop i toplinjen er fire kvartaler ude i fremtiden, som er tilfældet lige nu, så har indtjeningen det med at falde samlet set henover de fire kvartaler. En sådan trend vil ifølge Morgan Stanley være lig med et fald i indtjeningen i perioden på 3,5 pct.
/ritzau/FINANS

Bliv kunde på borsen.dk/blivkunde
Amerikansk storbank spår indtjeningsrecession i 2019

Foto: Scanpix
NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.
Abonnér:
![]() |
![]() |
![]() |
Andre læser dette lige nu
Børsen anbefaler
Annonce

- Maskinmester til projekt- o... JKS a/s
- Salgs- og marketingsupporte... JKS a/s
- Filialdirektør til XL BYG -... People & Performance
- Sekretariatschef People & Performance
- Resultatorienteret og karri... JKS a/s
- Senior Sales Executive for ... RISMA Systems A/S
- Epinion is Seeking a Managi... Epinion Global