Økonomi Af
Olieprisen falder torsdag i USA tungt med 3,3 pct. til 52,21 dollar for en tønde råolie på bagkant af nye bekymringer for den globale vækst, der som ringe i vandet skaber bekymringer for efterspørgslen på råolie.

Torsdagens melding fra EU-kommissionen, der har nedjusteret sit vækstskøn for eurozonen både for 2019 og for 2020 er sammen med nye handelsbekymringer hovedoverskriften.

Kommissionen ser nu en vækst på 1,3 pct. i indeværende år mod tidligere 1,9 pct., og for 2020 er vækstudsigten skåret ned til 1,6 pct. fra før 1,7 pct.

Forklaringen på de dæmpede udsigter er først og fremmest den kinesiske vækstopbremsning og usikkerheden omkring brexit, og netop de samme forhold er årsag til, at også Bank of England torsdag sænkede sit bud på væksten i Storbritannien i år til 1,2 pct. fra tidligere 1,7 pct. En vækst på 1,2 pct. vil være det laveste niveau i landet siden 2009.

At Kinas vækstopbremsning står centralt i de sænkede prognose tages ekstra tungt denne torsdag, da Larry Kudlow, USA's præsident Trumps vigtigste økonomiske rådgiver, til Fox Business har fortalt, at der fortsat er "betydelig" afstand mellem USA og Kina i forhandlingerne i handelsstriden mellem de to lande.

"Det er klart, at hvis vi har en fuld handelskrig, mens en stor del af markedets vækst forventes at komme fra Kina og andre nye markeder, så er det ikke positivt for olieprisen," siger Kyle Cooper, konsulent hos Ion Energy Group i Huston, til Bloomberg News.

Oveni hatten spekuleres der i markedet, ifølge Financial Times, i, at Libyen er på vej tilbage med øget olieproduktion, hvilket vil betyde øget udbud i en tid, hvor efterspørgslen falder.

Produktionen fra Libyen har været ramt af konflikten i landet, men onsdag har regeringen generobret kontrollen med landets største oliefelt, Sharara, som i slutningen af 2018 faldt i hænderne på en bevæbnet gruppe og efterfølgende blev lukket ned.

ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Splittelse hos Demokraterne efter Muellers Trump-rapport: Præsidentkandidat kræver rigsretssag

Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Kunsten at slippe væk fra skyskrabernes skygger

Reportage: I Essen mødes verdens fineste biler

Mindst 190 er dræbt ved bombemassakrer i Sri Lanka

Børn er beviset på kærlighed: Hvad bliver der af kærligheden, hvis børnene pludselig ikke er der længere?

God weekend med Adam Aamann

Tag på luksuriøse togture