Økonomi Af
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, skal være tålmodig med at stramme pengepolitikken yderligere, nu hvor den økonomiske vækst i USA viser mere moderate takter.

Sådan lyder opfordringen fra chefen for centralbankens afdeling i New York, John Williams, ifølge Bloomberg News.

"I starten af 2018, hvor økonomien voksede mere end tendensen, og hvor renterne stadig var lave, var det åbenlyse og nødvendige valg at hæve renterne gradvist. 12 måneder senere har medvinden tabt pusten, renterne er tættere på et naturligt niveau, og inflationen er tam. Vi har brug for en forsigtig, tålmodig tilgang og god dømmekraft," siger han.

Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, og andre medlemmer af centralbankens styrekomité, Federal Open Market Committee (FOMC), har signaleret, at de sandsynligt vil sætte rentestigningerne på pause.

I stedet vil de tage noget tid for at vurdere de økonomiske udsigter oven på nylig volatilitet på de finansielle markeder, skriver Bloomberg News.

Ved rentemødet i december hævede Federal Reserve renten for niende gang på tre år og lagde op til yderligere to i 2019. Renten er nu på 2,25-2,50 pct., hvilket er under niveauet, som størstedelen af komitéen ser som neutralt.

"Hvis væksten fortsætter med at være godt over et bæredygtigt niveau, kan en smule højere renter komme på et tidspunkt. Men hvis forholdene viser sig at være mindre robuste, vil jeg justere mit syn derefter," siger John Williams ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Brinkmann: "Vær kun leder for det halve menneske"

Annonce for
Børsen Executive Club

Forsiden lige nu


Recessionsfrygten stiger til det højeste niveau siden finanskrisen

Karen Frøsig har indtil videre vundet en dramatisk magtkamp med sin egen formand og næstformand

Kommunerne har indkasseret tæt på en milliard på parkeringsbøder og billetter: Her er top 15 over de kommuner der tjener mest på parkering

Chefstrategen: Recession lurer om hjørnet - hiv aktiegevinsterne hjem

Trump raser mod Fed: Intet mod, ingen fornuft, ingen vision

Investor live: Usikker reaktion på amerikansk rentesænkning

Niels Lunde: Sydbanks kortfattede forklaring gør formentlig kun aktionærerne endnu mere nervøse

Apple vs Vestager: Vigtig styrkeprøve om 13 mia euro