Lavere benzinpriser trækker den danske inflation ned
Det er blevet billigere at tanke bilen på det seneste, og betyder lavere inflation.
Foto: Arkivfoto/Jakob Gruber/Eibner-Pressefoto/EXPA/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Det er blevet billigere at tanke bilen på det seneste, og det har trukket de danske forbrugerpriser ned.

Priserne faldt med 0,3 procent i november sammenlignet med oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Set over det seneste år er forbrugerpriserne dog steget 0,8 procent. Det er det laveste i EU.

Det er positivt for forbrugerne, fordi værdien af danskernes penge dermed ikke falder helt så meget som ellers.

Det påpeger privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank.

"Kombinationen af meget lave prisstigninger og noget højere lønstigninger betyder, at mange oplever at få flere penge mellem hænderne, og at de penge rækker længere." 

"Faktisk er der udsigt til opsvingets største fremgang i rådighedsbeløbet. Det er godt nyt for de danske forbrugere, der i disse år får mere luft i privatøkonomien," skriver Louise Aggerstrøm Hansen i en kommentar.

Ifølge Nykredit betyder den afdæmpede stigning, at en gennemsnitlig børnefamilie får 5200 kroner mere at gøre med i forhold til et normalt år med stigninger i forbrugerpriserne på to procent.

Forbrugerpriserne - der også går under navnet inflation - dækker over udviklingen i priserne på varer og tjenester.

For et lands økonomi er det vigtigt med en lille smule inflation for at holde gang i forbruget.

De store centralbanker arbejder normalt ud fra, at inflationen skal være på omkring to procent om året.

Hvis priserne står stille - eller falder - vil forbrugerne i højere grad spare op og vente på lavere priser i fremtiden. Det går ud over væksten i økonomien.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


DSV-topchef om milliardbud: Vi gør det fordi vi synes det er rigtigt - jeg nægter at underlægge mig noget pres

Lars Larsen om opfordring til køb af Silkeborg IF: "Man skal ikke tro, at "det rige svin" bare altid står klar med pengepungen"

Corbyn vil vælte May onsdag aften: Her er de mulige udfald

Overblik: DSV på opkøbstogt - derfor byder selskabet milliarder på rival

Vinder af slagsmål med Aarsleff: "Det har været Davids kamp mod Goliath"

DSV-direktør om milliardopkøb: Vi er klar til budkrig

Vänsterpartiet accepterer Löfven som statsminister i Sverige

Aktiestatus: Købelystne DSV trækker C25 til ny stigning

Codan og Velliv indgår partnerskab: 700.000 kunder berøres