Euroministre støtter EU-Kommissionen i opgør med Rom
Italiens premierminister, der her ses sammen med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (th.), varslede tidligt tirsdag, at et ændret budget vil komme inden for kort tid.
Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Finansministrene i eurozonen siger tirsdag, at Italiens udkast til et statsligt budget for 2019 er i strid med EU's regler. De udtrykker støtte til EU-Kommissionens krav om, at den italienske regering skal ændre udkastet.

Italien, som allerede har den næsthøjeste gæld i Europa på 133 procent af landets bruttonationalprodukt, ønsker at låne og bruge flere penge for at kunne leve op til valgløfter.

Men dette er i strid med EU's regler, som siger, at et medlemslands gæld skal falde årligt, indtil den er under 60 procent.

EU-Kommissionen, som overvåger, at EU's regler overholdes, sagde i sidste måned, at Italien handler i strid med reglerne.

- Vi støtter Kommissionens opfattelse, og vi anbefaler, at Italien tager de nødvendige skridt for at overholde reglerne, siger finansministrene i en erklæring, hvor de også opfordrer Italien og EU-Kommissionen til at fortsætte en dialog.

Den italienske premierminister, Giuseppe Conte, varslede dog tidligt tirsdag, at et ændret budget vil komme "i de kommende timer".

- Jeg er ved at færdiggøre et forslag, som EU skal tage til overvejelse. Det vil blive klart i de kommende timer, siger han.

EU-Kommissionen har formelt banet vej for en procedure, der kan føre til, at Italien kan straffes. Størrelsen på en bødestraf, hvis landet ikke i tide retter op, kan blive på 0,2 procent af landets bruttonationalprodukt. Der er også andre sanktionsmuligheder som stop for overførsel af struktur- og investeringsfondsmidler.

Regeringen i Rom har tidligere sagt, at øgede offentlige udgifter vil få væksten til at stige og dermed samlet være positiv for landets økonomi.

/ritzau/Reuters


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Margrethe Vestagers sidste opgør med grådige giganter: "Der er en stigende forventning til ret og rimelighed"

Aktier: Danske Bank endte i top - Sydbank blev straffet

Finanshus: Hold dig på afstand af disse seks danske aktier

Prisen på olie tager et ordentligt dyk

Formuepleje spår rentehop fra Fed: Rentepause kan skabe panikudsalg

Det Hvide Hus åbner for alternativ finansiering af grænsemur

Disse tre danske aktier har for første gang i lang tid genvundet momentum

Lars Nørholts advokat langer ud efter politiet: "Fire nøglevidner mangler"

Aktier: Boeing og Oracle stryger frem i USA efter gode nyheder