EU: Storbritanniens vækst blandt Europas dårligste næste år
Foto: Ritzau Scanpix
Økonomi Af
EU-Kommissionen vurderer - med udgangspunkt i et ikke-hårdt brexit - at Storbritanniens økonomiske vækst næste år vil danne bagtrop i Europa sammen med Italien for senere at falde yderligere.

Det skriver The Guardian.

Det britiske privatforbrug vurderes af EU-Kommissionen til fortsat at ligge svagt, som det har gjort siden efter brexit-valget i juni 2016. Dertil ventes det, at forretningsinvesteringer og efterspørgslen på britiske varer vil falde. Den britiske BNP-vækst forventes at stige med 1,2 pct. i både 2019 og 2020.

Storbritannien er - foruden brexit-forhandlingerne med EU - ligesom resten af Europa og Kina påvirket af den igangværende handelskrig med USA, der har skåret i efterspørgslen på industrivarer og hæmmet forretningsinvesteringer.

Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) vil den europæiske økonomi opleve modstand i løbet af de næste år, selv hvis EU og den britiske regering når til enighed om en brexit-aftale.

- "No deal"-brexit kan føre til både handels- og ikke-handelsbarrierer mellem Storbritannien og resten af EU med negative konsekvenser for væksten, siger IMF ifølge The Guardian.

På trods af Europa-Kommissionens dystre forventninger til den britiske økonomi har Storbritanniens væksttal over de seneste kvartaler præsteret bedre end hos andre EU-lande.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspert om udbyttesag: "Sanjay Shah har bygget en kæmpe kulisse"

Medie: Børsmyndigheder undersøger Boeing efter flystyrt

George Soros køber aktiepost i skandaleramt schweizisk kapitalforvalter

Aktiestatus i USA: Opblødning løfter aktier - it-selskaber i top

DI træder ind i bestyrelsen for Copenhagen Fintech - "Vi vil også være en del af det"

Præsident for den tyske Bundestag: "Euroskeptiske kræfter bliver stærkere"

Pensionsselskaber: Kunderne skal betale regningen for rød bloks finansskat

Aktieluk i Europa: Supermarkedskæde fejrede større sikkerhed med kurshop

Boris Johnson er favorit til at erstatte Theresa May - her er kandidaterne i konservativt lederopgør