Økonomi Af
Chefen for den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, afdeling i Chicago, Charles Evans, lader sig tilsyneladende ikke påvirke af præsident Donald Trumps kritik af bankens renteforhøjelser.

Han holder fast i, at man skal fortsætte ned af stien med stramninger - måske endda med en rente, som skal ligge over det neutrale niveau.

Det skriver Bloomberg News.

"Efter mange, mange år med en lempelig pengepolitik, som jeg har støttet stærkt, er det nu, da inflationen er oppe ved 2 pct., tid til at justere pengepolitikken, i det mindste til neutral. Lad os så se, hvordan økonomien klarer sig på det tidspunkt, og måske er vi nødt til at gøre lidt mere til den tid, sagde Charles Evans i et interview med tv-stationen CNBC.

Chicago-chefen vurderer, at en neutral amerikansk rente, hvor den hverken sparker til økonomien eller bremser den op, vil ligge i intervallet 2,75 til 3,00 pct. Og han vurderer, at det måske kan blive nødvendigt at løfte renten "50 basispoint over neutral".

Evans peger på, at der vil være plads til det, da han venter, at inflationen i USA vil stige til niveauet 2,2 til 2,3 pct., ligesom han ser arbejdsløsheden falde yderligere til 3,5 pct., inden den igen vil stige lidt.

Trump kaldte Fed for vanvttige

Det er dog næppe en melding, som den amerikanske præsident vil tage positivt i mod.

Donald Trump har flere gange beklaget sig over Federal Reserves renteforhøjelser, og senest kaldte han dem for vanvittige - "going loco", som han kaldte det.

Præsidenten mener nemlig, at de stigende rente vil spolere væksten i den amerikanske økonomi, og han har peget på, at de modvirker de stimulerende tiltag på finanspolitikken, herunder en skattereform med skattelettelser og øget statsligt forbrug, som Trump-administrationen har gennemført.

Federal Reserve hævede i slutningen af september den toneangivende rente i USA med 25 basispoint fra intervallet 2,00 til 2,25 pct.

Det var tredje gang, at renten blev hævet med Jerome Powell i spidsen for banken. Han afløste i februar den tidligere centralbankchef Janet Yellen, og han er udpeget af Donald Trump selv.

Federal Reserve har løftet sin rente seks gange i alt, siden Donald Trump indtrådte i embedet i januar 2017. Forhøjelsen i september var samtidig den ottende gang, at den amerikanske centralbank hævede renten, siden man startede den igangværende stramningscyklus i december 2015.

Samlet set vurderer centralbankens chefer, at den neutrale rente ligger ved 3,00 pct. Det fremgik af bankens rentemelding i forbindelse med det seneste rentemøde i slutningen af september. Forrige gang, i juni, var pegede medianen på, at den neutrale rente i chefernes øjne var på 2,90 pct.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Skjult gebyrbombe i populære boliglån: 40.000 kr. ekstra over ti år

    Markedet lukker: Mærsk sendt til bunds i C25 - Genmab sendt til tops

    Databøvl og told rammer Danmark ved no deal

    Tour de France på danske veje koster 88 mio. kr.: "Den økonomiske værdi for Danmark er mange gange mere end det beløb, vi skal betale"

    Mærsk taber 18 mia kr i værdi efter 2018-regnskab

    Amerikanske olielagre steg mere end ventet

    Aktier: Svensk storbank tæt på bund i Europa igen

    Analytikere skeptiske over for Genmabs salgsmål i 2019 - men spår topsalg på op til 65 mia kr

    MT Højgaard sætter punktum for annus horribilis