Obligationer: Renten følger i USA's fodspor og falder fra start
Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
De danske obligationsrenter følger i de amerikanskes fodspor onsdag morgen, hvor renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation lægger ud med et lille fald.

Renten på det tiårige statspapir ligger kort efter handelsstart i 0,47 pct., hvilket er et fald på knap 2 basispoint i forhold til tirsdagens lukkeniveau.

Renterne på de amerikanske statspapirer faldt tirsdag, i takt med at handlerne tog en pause med at sælge ud efter fridagen mandag på grund af Columbus Day.

Renten på den tiårige amerikanske T-bond landede i 3,20 pct., hvilket var godt 3 basispoint lavere end fredag. Onsdag morgen ligger den tiårige amerikanske rente marginalt højere i 3,21 pct., hvilket er stort set uændret i forhold til niveauet ved dansk børslukketid.

Nøgletalskalenderen bugner ikke med tal onsdag, hvor investorerne dog kan se frem til nyt om udviklingen i de amerikanske producentpriser og engroslagre.

Førstnævnte ventes ifølge Bloomberg News at vise en stigning på 0,2 pct. i september mod faldet på 0,1 pct. i august.

Før den danske børsåbning har Danmarks Statisk offentliggjort nye tal for udviklingen i forbrugerpriserne i september. De viste, at inflationen aftog fra august til september, da forbrugerpriserne på årsbasis viste en stigning på 0,6 pct. i den forgangne måned.

Til sammenligning havde økonomerne ventet en stigningstakt på 1,0 pct., hvilket ville have været på linje med udviklingen i august, viser estimater fra Bloomberg News.

Dagen byder også på taler fra to medlemmer af den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Det drejer sig om John C. Williams, chef for Federal Reserve i New York med stemmeret i FOMC, og Charles L. Evans, chef for Federal Reserve i Chicago.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    "Herfra ser vi et midt-encifret afkast på danske aktier, og prisfastsættelsen begynder at se lidt anstrengt ud"

    Aktien er eksploderet, men flyboss kalder et brexit uden aftale katastrofal

    Kina og USA's centralbank pumper liv i risikovillige investorer

    Er en 12-cylindret Jaguar en drømmebil eller et økonomisk mareridt?

    Topchef i Norwegian lægger op til salg: Forudsætningen er en køber, der er god for alle mine medarbejdere og rejsende

    Guldalderens saloner er blevet genoplivet

    I disse lande får du mere for pengene på din ferie

    Lone Fønss i spidsen for Lars Seiers kryptosats