IMF nedjusterer global vækstprognose på grund af handelsstrid
IMF nedjusterer nu forventningerne til den globale vækst. Det skyldes ikke mindst toldkrigen mellem USA's præsident, Donald Trump, og Kinas præsident, Xi Jingping.
Foto: Nicolas Asfouri/arkiv/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Opdateret kl. 08.03 - Den Internationale Valutafond (IMF) nedjusterer tirsdag sine prognoser for den økonomiske vækst i 2018 og 2019 på verdensplan.

Årsagen er blandt andet den handelsstrid, der har spredt sig over store dele af verden, efter at USA valgte at indføre nye toldsatser på en lang række importerede varer.

Ifølge IMF forventes det, at der i både 2018 og 2019 vil være en økonomisk vækst på 3,7 procent.

I juli lød prognosen på 3,9 procent for begge år.

Ud over handelsstriden, som især står mellem USA og Kina, skyldes nedjusteringen også, at flere lande i eurozonen samt Storbritannien og Japan præsterer dårligere end forventet.

Dansk økonomi er meget afhængig af samhandel med andre lande. Derfor bliver det sværere for danske virksomheder at komme af med deres produkter, når væksten i verden ser ud til at bremse lidt.

Det forklarer Allan Sørensen, der er chefanalytiker i Dansk Industri, over for Ritzau. Han er dog ikke så bekymret.

"Der er stadigvæk pæn fremgang i verdensøkonomien. Den fremgang bør være stærk nok til, at vi kan øge dansk eksport. Men tempoet er ikke lige så højt, som vi gik og håbede på," siger Allan Sørensen.

IMF spår en vækst i Danmark på 2,0 procent i 2018. Det bliver dog meget svært at nå, vurderer Allan Sørensen.

Han hæfter sig ved, at flere danske nøgletal i starten af 2018 har været svage. Kursen på den danske krone er steget, hvilket har gjort danske varer dyrere og hæmmet eksporten.

I lande som Argentina, Brasilien, Tyrkiet og Sydafrika er rentestigninger gået ud over flere markeder.

"USA's vækst vil reduceres, så snart dele af landets finanspolitiske stimuli giver bagslag, siger Maurice Obstfeld," cheføkonom ved IMF, i en meddelelse.

Konsekvenserne af toldkrigen mellem USA og Kina vil ifølge IMF først manifestere sig næste år. Derfor har IMF nedjusteret forventningen til den amerikanske vækst til 2,5 procent i 2019. I juli lød prognosen på 2,7 procent.

Kinas økonomi ventes i 2019 at stige med 6,2 procent. Til sammenligning lød vurderingen på 6,4 procent i juli.

IMF har også nedjusteret forventningerne til den økonomiske vækst i eurozonen i 2018. Den lyder således nu på to procent sammenlignet med 2,2 procent i juli.

Det skyldes ikke mindst, at den tyske produktionsindustri har oplevet et dyk i antallet af ordrer.

/ritzau/Reuters

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Medie: SEB hjalp investorer med at plyndre Tyskland

Analyse: Ambu-aktien bristede, lige som formand tog faldskærm på og gevinsten hjem

Jacob Aarup-Andersen på Linkedin efter afvisning som ny Danske Bank-topchef: "Jeg er selvfølgelig skuffet"

Helle Ib: Pas godt på de ansatte - ellers koster det

Udsigt til flere renteforhøjelser fra Fed sender asiatiske aktier ned

C25 åbner i grønt og trodser dermed de internationale strømninger

Mens du sov: Kritikken vælter ned over Danske Banks bestyrelse

"Det er så nederdrægtigt, og det er på tide, at Europas politikere vågner op og får stoppet den slags svindel"

Udbytteskandalen vokser: Spekulanter har plyndret Europa for 410 mia