Fed-chef: Stærk økonomi rejser spørgsmål om overophedning
Foto: Scanpix
Økonomi Af
Udviklingen i den amerikanske økonomi har været stærkere end ventet i år, og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den kan være på vej til at overophede.

Det siger chefen for den amerikanske forbundsbanks afdeling i Atlanta, Raphael Bostic, efter at den amerikanske jobrapport for september viste et fald i arbejdsløsheden til blot 3,7 pct. - det laveste niveau i 49 år. - fra 3,9 pct. måneden før.

"Det centrale spørgsmål for mig er, hvorvidt den åbenbare styrke i bruttonationalproduktet og jobvæksten er et signal om, at jeg væsentligt har underestimeret det underliggende momentum for den samlede efterspørgsel."

"Hvis det er tilfældet, vil muligheden for en overophedning kræve en hurtigere vej for rentestigninger, end hvad jeg havde forestillet mig," siger Raphael Bostic i en tale ifølge Bloomberg News.

En af Bostics kollegaer i Federal Reserve, John Williams, som er chef for bankens afdeling i New York, mener dog ikke, at der er noget at frygte, og ifølge ham vil banken fortsætte med sine gradvise renteforhøjelser.

Han mener nemlig ikke, at der er tegn på, at inflationen er ved at stikke af - trods faldet i arbejdsløsheden.

"Det bekymrer mig overhovedet ikke. Det er godt for det amerikanske folk," siger John Williams om den lave arbejdsløshed til Bloomberg Television.

"Vi ser ingen inflationære pres nu, så jeg synes, at det lidt er en "Guldlok-økonomi"," tilføjer han.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Jacob Aarup-Andersen på Linkedin efter afvisning som ny Danske Bank-topchef: "Jeg er selvfølgelig skuffet"

Mens du sov: Kritikken vælter ned over Danske Banks bestyrelse

"Det er så nederdrægtigt, og det er på tide, at Europas politikere vågner op og får stoppet den slags svindel"

Før markedet åbner: Stormvejr i Nordea og Danske Bank i ventet rødt marked

Udbytteskandalen vokser: Spekulanter har plyndret Europa for 410 mia

Udsigt til presset åbning - bankaktier tager igen fokus

Verden rundt: May klar til at forlænge brexit-forhandlinger til 2020

Alternativets kulturborgmester trækker sig efter kritik