Pund styrket på muligt godt nyt om brexit-forhandlinger
Den britiske premierminister Theresa May.
Foto: Matrix/Zuma Press/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Det britiske pund ligger styrket fredag for anden dag i træk, efter torsdagens rygter om at de britiske brexit-forhandlere ser en aftale, som meget tæt på.

Torsdag blev pund styrket til lige over 1,30 dollar for et pund, og fredag fastholdes det nye niveau, da der fredag middag skal 1,3040 dollar til at købe et pund.

EU skulle være positivt indstillet over for det nye udspil fra den britiske regering omkring det følsomme irske grænsespørgsmål, skriver Jyske Bank i en kommentar, men understreger, at et konkret udspil endnu ikke er blevet offentliggjort.

Deadline nærmer sig dog med hastige skridt, da EU ønsker markante fremskridt i forhandlingerne i forbindelse med EU-topmødet 18.-19. oktober - om 13-14 dage.

"Selv forsigtig optimisme er for meget. Jeg tror ikke, at de andre EU-lande vil være villige til at gøre de nødvendige indrømmelser, og jeg venter yderligere uro, som vil presse pund," siger chefstrateg i ACLS Global Marshall Gittler til Bloomberg News.

Også chefen for valutaanalyse i ANZ Research, Daniel Been, har sin tvivl.

"Brexit-overskrifter vil komme i en lind strøm, men kommer der ikke grundlæggende nyt, om at forhandlingerne viser fremskridt, og at vi er på vej mod "no deal", så vil der ikke ske en skift i retningen for pund (og det fortsatte pres, red.)," siger han til nyhedsbureauet.

Der er relativt roligt i hovedvalutakrydsene.

Euro står fredag i 1,1505 dollar mod 1,1520 dollar torsdag eftermiddag, og dollar koster samtidig 113,90 yen mod 113,70 yen torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Jacob Aarup-Andersen på Linkedin efter afvisning som ny Danske Bank-topchef: "Jeg er selvfølgelig skuffet"

Mens du sov: Kritikken vælter ned over Danske Banks bestyrelse

"Det er så nederdrægtigt, og det er på tide, at Europas politikere vågner op og får stoppet den slags svindel"

Før markedet åbner: Stormvejr i Nordea og Danske Bank i ventet rødt marked

Udbytteskandalen vokser: Spekulanter har plyndret Europa for 410 mia

Udsigt til presset åbning - bankaktier tager igen fokus

Verden rundt: May klar til at forlænge brexit-forhandlinger til 2020

Alternativets kulturborgmester trækker sig efter kritik