Økonomi Af
Renten på den toneangivende statsobligation - det tiårige papir - stiger 1 basispoint tirsdag morgen til 0,36 pct. Og dermed fortsætter stigningen fra mandag, hvor renten fik et skub op på 2 basispoint i forhold til fredag.

Stigningen i renten blev forklaret med en voksende optimisme, efter at investorerne fredag vekslede nervøsiteten på grund af den stærke jobrapport fra USA, der viste sig bedre end ventet af økonomerne. Og den optimisme fortsætter i de første handler.

Nøgletalskalenderen tirsdag er om ikke tom så mindre interessant. Klokken 11 offentliggøres det tyske ZEW-indeks, som investorerne dog vil holde øje, anfører Mathias Rømer Sproegel, makroanalytiker i Sydbank, i en kommentar.

ZEW-indekset tager en temperaturmåling på økonomien.

- Indekset har ligesom de fleste andre konjunkturindikatorer i eurozonen haft en nedadgående tendens i gennem 2018. ZEW-indekset stabiliserede sig dog i august, da Trump og Juncker blev enige om at skrinlægge told på europæiske biler, påpeger Mathias Rømer Sproegel.

Han venter dog et nogenlunde uændret indeks for september, hvilket næppe vil betyde større reaktioner på de finansielle markeder.

Tirsdag eftermiddag kommer der tal fra USA på NFIB-indekset, der tager temperaturen på stemningen blandt de mindre erhvervsdrivende i USA samt engroslagre i juli. Disse tal ventes ikke at rykke synderligt på renten.

/ritzau/FINANS

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


International nethandel presser Legos kamp mod kopierne

Socialdemokratiet vil bruge mindst 6 mia mere på velfærd end Venstre

Det kan vi lære: Den store test af raketten Abacus

S vil finde 10 mia kr i nye skatter og besparelser: Se her, hvem der skal betale

Tesfaye om nyt regneprincip for skattelettelser: "Vi gør det ikke for at genere Anders Samuelsen"

Sanjay Shah skyder tilbage mod Skattestyrelsen i udbyttesag

Dansk Folkepartis vælgerflugt tager til: Får laveste opbakning i syv år i ny måling

Analyse: USAs kolde techkrig mod Kina nærmer sig kogepunktet