Skuffende nøgletal fra Tyskland står i kø
Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix
Økonomi Af
Tysklands eksport overraskede ved at falde i juli. Forventningen var ellers en lille stigning i eksporten.

Eksporten opgøres til et fald på 0,9 pct. mod en uændret udvikling måneden før. Til sammenligning havde analytikere ventet en stigning på 0,3 pct. ifølge Bloomberg News.

I samme periode steg importen med 2,8 pct., mens Tysklands handelsbalance skuffede med et overskud på 16,5 mia. euro. i juli.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et overskud på 19,5 mia. euro.

Samtidig viste betalingsbalancen et overskud på 15,3 mia. euro i juli mod økonomernes prognose om et overskud på 20,0 mia. euro. I juni var betalingsbalanceoverskuddet på 26,2 mia. euro, hvilket var en revidering fra den tidligere udmelding om 26,6 mia. euro.

Skuffende industriproduktion

Den tyske industriproduktion faldt 1,1 pct. i juli i forhold til måneden før. Det viser tal fra den tyske centralbank.

Dermed udviklede industriproduktionen sig skuffende, idet der ifølge Bloomberg News var ventet en fremgang på 0,2 pct. i produktionen.

På årsbasis var der tale om en stigning på 1,1 pct. i juli, hvilket var ringere i forhold til den forventede fremgang på 2,6 pct. ifølge Bloombergs estimat.

Fabriksordrer langt under forventningerne

Onsdag kom det desuden frem, at fabriksordrer i Tyskland skuffede markant i juli med et fald på 0,9 pct. sammenlignet med juni.

Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en stigning i ordrerne på 1,8 pct.

Også på årsbasis faldt fabriksordrerne med 0,9 pct. Her var der ventet en fremgang på 1,9 pct. blandt økonomerne.

For juni blev tallet på månedsbasis desuden revideret til et fald på 3,9 pct. fra tidligere opgjort 4,0 pct.




Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kryptokollaps rammer Mærsk-veteraners sats

Medie: Tesla og Elon Musk bliver efterforsket for bedrageri - aktien dykker

Stenrig Novo-fond køber hurtigtvoksende selskab i milliardhandel

Enighed i rød blok: Klar til at omgøre medieforlig efter valg

Analyse: Ole Andersens hvidvasktjekliste

Coloplast-chef: Nye produkter skal accelerere væksten

Samlet pris for Trumps krig: 3000 mia kr

Overblik: Det ved vi om Danske Banks interne hvidvaskundersøgelse

Pandora tabte lidt af pusten - Danske Bank steg inden skæbnedag