Talsperson: Britisk centralbankchef går af i 2019
Økonomi Af
På trods af rygter om en forlængelse kommer den britiske centralbankchef, Mark Carney, til at forlade sin post i 2019, fortæller en talsperson for den britiske regering ifølge Bloomberg News.

- Centralbankchefen har sagt, at han har til hensigt at forlade sin post i 2019. Det er stadig planen, siger talsperson James Slack.

Adspurgt om regeringen ville ønske, at Mark Carney i stedet fortsætter, svarer James Slack, at "premierministeren (Theresa May, red.) mener, at centralbankchefen har gjort et godt stykke arbejde".

BBC havde tidligere mandag rapporteret, at Mark Carney var i forhandlinger med det britiske finansministerium om at blive i rollen i længere tid end til hans ellers planlagte afgang til juni næste år, da der var bekymring for, at det ville blive svært at finde en ny centralbankchef midt i brexit-forhandlingerne.

Også Financial Times havde før mandagens besked fra den britiske regering skrevet, at Mark Carney ville være åben over for at forlænge sin periode som centralbankchef.

En talsperson fra den britiske centralbank har ifølge Bloomberg News nægtet at kommentere historien. Tirsdag vil hovedpersonen selv formentlig blive spurgt ind til sagen, når han skal holde en tale i London.

/ritzau/FINANS

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


Løkke efter S-udgifter på 37 mia kr: "Det er et markant ryk i en venstreorienteret retning"

Sanjay Shah skyder tilbage mod Skattestyrelsen i udbyttesag

Analyse: USAs kolde techkrig mod Kina nærmer sig kogepunktet

Markedet lukker: Danske Bank i top - Simcorp til bunds på direktørsnak

Steen Bocian: Der er faktisk forskel på S og V

Stark-topchef har forhandlet hele natten om milliardopkøb: "Vi kommer til at fordoble vores omsætning"

S sætter 0 kroner af til opgør med "fattigdomsydelser"

Ambu-aktie i u-vending: Stort fald trods forrygende start på dagen

Mette F vil banke udgifterne op med 37 mia kr i 2025