Økonomi Af
Alt er klar til, at EU på onsdag kan indgå sin hidtil største frihandelsaftale.

Alle EU-lande har nemlig godkendt aftalen med Japan, og det betyder, at den kan underskrives formelt på topmødet mellem EU og Japan i Bruxelles.

Det siger embedsmænd ved EU-hovedkvarteret i Bruxelles.

Aftalen baner vej for en frihandel, der omfatter i alt over 600 millioner mennesker og omkring en tredjedel af verdenshandlen.

Aftalen fjerner stort set al told på handel mellem Japan og de 28 EU-lande, der næste år reduceres til 27, når Storbritannien forlader EU.

De få toldafgifter, der opretholdes, er inden for landbrugsområdet.

Trump på besøg i Bruxelles

Formålet med aftalen er at øge samhandlen mellem EU, der har godt 500 millioner indbyggere, og Japan med en befolkning på 127 millioner.

De to parter har forhandlet om frihandelsaftalen siden 2013.

Japan er efter USA og Kina verdens tredje største økonomi

Aftalen skrives under på et tidspunkt, hvor USA's præsident, Donald Trump, har lagt sig på en mere protektionistisk linje. USA har indført øgede toldsatser på en række varer over for resten af verden, der har svaret igen.

Det betyder, at der ligger en handelskrig og ulmer.

Trump vil i øvrigt være i Bruxelles, når Japan og EU underskriver deres frihandelsaftale. Han er til topmøde i Nato et andet sted i byen.

I øvrigt har EU-landene også godkendt samarbejde med Japan på en række andre områder end handel, herunder fred og sikkerhed, bekæmpelse af IT-kriminalitet og klima.

/ritzau/dpa


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Frank Jensen giver dødsstødet til dansk Formel 1 Grand Prix: "Der er brug for at trække en streg"

Lars Rohde om Thomas Borgens afgang efter hvidvaskskandale: Det er naturligt

Vestager om hvidvask i Danske Bank: "Det er en giga-skandale"

Grafik: Sådan blev Danske Bank brugt i hvidvasksag

Analyse: Lær af Kåre Schultz - sådan fik han en gigantisk pose penge inden han startede hos Teva

Finanstilsynet: Amerikanske indgreb i Danske Banks hvidvasksag vil ske i tæt dialog med os

Her er seniortrategens tre investeringskald i efteråret

Flere analytikere sænker anbefalinger af Danske Bank: Her er de nye kursmål

En stjerne genfødes i Toronto: Lady Gaga og Bradley Cooper bliver oscarfarvoritter