Økonomi Af
Den seneste svækkelse af yuan er ikke sket som følge af den kinesiske centralbanks, People's Bank of China's, retningslinjer, men er i stedet et resultat af ændringer i markedets forventninger.

Sådan lyder det fra Sun Guofeng, der er direktør for centralbankens finansielle analyseafdeling, skriver Bloomberg News.

På det seneste har yuans valutakurs vist noget svaghed. Det skyldes udelukkende ændringer i markedsforventningerne, som følge af at de eksterne usikkerheder er steget, fremfor bevidst styring fra centralbanken, siger han i en skriftlig udtalelse ifølge Bloomberg News.

"Kina værner om multilateralisme, globalisering, fri handel og regelbaserede internationale retningslinjer og vil ikke lade yuanens valutakurs være et værktøj til at løse handelskonflikter," siger han.

Kina svarer igen på toldtrusler

Siden midten af april - og især siden midten af juni - er den kinesiske yuan blevet stadig svagere over for dollar.

Det har fået flere til at spekulere i, om den kinesiske centralbank brugte valutaen som et våben i den optrappede handelskonflikt mellem Kina og USA, men hos Danske Bank vurderer chefanalytiker Allan von Mehren ikke, at Kina spiller det kort.

"Som udgangspunkt tror vi ikke, at Kina bevidst forsøger at spille dette kort, da det risikerer at fremprovokere et endnu stærkere respons fra Trump, skriver han i en skriftlig kommentar og fortsætter:

"Kina ønsker ikke en eskalering af handelskrigen, men har lagt en strategi om at svare igen en til en, hver gang Trump foretager et træk, der rammer Kina."

USAs præsident, Donald Trump, varslede i juni, at han 6. juli vil pålægge told på kinesiske varer med en værdi på 34 mia. dollar.

Meldingen fik Kina til at svare igen og love en lignende told på amerikanske varer.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Amerikansk storbank: Flyvende biler bliver et gigamarked inden for de næste 20 år

Brødre henter stor trecifret millioninvestering til californisk it-komet – har rejst mere end 1 milliard siden 2009

Helle Ib: Danskerne kan være på vej til valgurnerne inden påskeferien

Mærsk: Vi er ikke et shippingfirma mere

SF tager fra de rige og giver til de fattige i skatteoplæg

Carlsberg er klar med ny sixpack og vinker farvel til adskillige ton overflødigt plastik

Retailer på Amazon: "Deres mål er decideret modsat dit"

Trump er på vej med melding om nedlukning og grænsesikkerhed

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer